Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti686
HEDEMARKENS AMT.
Manden syntes, at alt dette var saa artigt, at han ikke fik
sove før i graalysningen om morgenen, og da han vaagnede, var
det lys dag. Han skyndte sig at komme afsted, og da han var
kommen ud, hørte han, det lokkede i skogen, endda det var saa
sent paa høsten, at alle kreaturer og sæterkuller var i hjem
sætrene. Nu skyndte han sig hjem, og da han kom ned imod
gaarden fandt han hesten sknmsved, som om den var drevet haardt.
Engang senere havde Bersvend gaaet efter en elg i flere
dage, men han var ikke istand til at komme ind paa den, saa
han kunde fælde den, og ikke vilde han vende og gaa fra den
heller, thi det var den største elgbringe, han nogensinde havde
seet. Langt om længe kom han til det samme sted, hvor han
havde været inde, den gang han var i hesteskogen — han kjendte
hver sten igjen —, men huset var borte, han saa ikke spor af
det engang. Derover blev Bersvend bange, lod elgen fare, og
begav sig paa hjemveien; men saa hørte han den gamle
kjærringen, hun raabte til ham: «Vend om Bersvend, mit er dit og
dit er mit!» Straks efter vendte elgen og strøg ned over
Atne-dalen, og da Bersvend var i hjemlien, skjød han den; det var
det største dyr, nogen havde seet. Siden bragte Bersvend alt
det, han havde af kjør, heste, smaafæ og løsøre derop, hvor han
havde truffet datter sin. Han kaldte det Graatlien: det var den
første gaard i Kvikne, og han var den første mand, som boede der.
Paa gamle folkeviser og digtning i bunden stil er amtet i
det hele fattigt. Her hidsættes nogle fra Hof i Solør efter Amund
B. Larsen og Moltke Moe:
Skjemtevise fra Hof i Solør.
Je hadde mæ eingong ei kjerring —
du måtte full tru de var kjerring!
Ho låvå mæ bokser å skjorte —
men ulla å line vart borte.
Je stellt’a ått kvæn’n, skulle mala:
ho gjole sæ æren omkring gala.
Da skulle ho over bekken,
da stupte ho daug under sekken.
Å væl gjole følke som begrov ’a,
å endå bære den som tog ’a.
Tradeli tradeli tradeli traderalla lalla lalla lei.
Regle fra Hof i Solør.
Kom kua hort i snøfana,
braut av sitt eine hein.
Gikk je hematt tell ’a bestmor.
Sto ’a i mura, kokte graut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
