Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti88
HEDEMARKENS AMT.
Den anden er østerdalsk og heder «Lokk». Ogsaa dens
tekst er nærmest en ordleg.
De østerdalske springdanse har størst interesse. Det er
flotte, feiende dur-laater, hvortil en stærk og glad befolkning
har svunget sig, slægt efter slægt. Særlig et par springdanse
(no. 192 og 240) udtrykker overstrømmende godt humør, der
nærmer sig kaadhed.
I bygning har enkelte af de østerdalske danse træk, som er
fremmede for Vestlandets, saaledes veritable skalaløb. Om dette
skyldes paavirkning fra byen, faar staa derhen. Østerdalens og
Hedemarkens springere og hallinger er dog norske baade i
ryth-mik og i sin hele karakter. Et par af hallingerne er bløde i
stemning og nærmer sig de vestlandske.
Klædedragt. Nogen nationaldragt er der ikke nu længer i
noget af amtets herreder; maaske kunde man dog nævne, at
enkelte mænd endnu bruger den saakalte «skjoldlue» eller
«smek-lue», som er eiendommelig for Østerdalen, særlig for
Stor-Elve-dalen, men bruges ogsaa i Rendalen.
Klædedragten i ældre tid i Nordre Østerdalen blev tilvirket
hjemme. Den hele klædning, trøier, strømper, skjorter, huer, ja
endog halsbind blev vævede og bundne af uld. Garnet spandt
man paa en saakaldt «langrok», en ten, omtrent halvanden
alen lang. Hjulrokken kjendte man ikke til. Paa «langrokken»
kunde kvindfolkene spinde, hvor de gik, idet den var fæstet til
bæltet.
Man farvede sjelden sine klæder, mandfolkene slet ikke;
man brugte dem graa og hvide efter uldens kulør.
Udenpaa-trøier — «sitrøier» —, bukser, strømper og huer brugtes
mestendels graa. Korttrøier, undertrøier og tildels strømper var hvide.
Kvindfolkene brugte for det meste sorte trøier og strømper og
tildels sorte skjørt, stakker. Skulde de være lidt pynteligere til
høitidsbrug, farvede man dem. Hertil brugtes stenmose, birkeløv,
olderbark, jamne og andet.
Istedetfor knapper brugte man hægter af staaltraad, der
ligesom synaale hentedes fra Trondhjem.
Sko lavede man af elg-, heste-, okse- og rensfætlinger;
støvler brugte man ikke.
Om vinteren havde mandfolkene blaa topluer, som de
beholdt paa hovedet, enten de arbeidede inde i stuen eller
færdedes ude i skog og mark; kun naar de spiste, blev huen taget af.
Senere hen i tiden forsynedes topluen nedentil af en rød kant.
Knæbukser af bukkeskind og elgeskind var engang almindelige;
de sidste var behagelige at gaa i og næsten uslidelige.
Om de ældre tiders dragter skriver Jacob B. Bull:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
