Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
687
Tog je mæ i stekke,
je ville grauten sleike.
Tog ho sæ ’en ellebrand
a slo mæ på mi hvite hand. .
Tog je mæ ’en kampestein,
slo kjerringa paa kjækabein,
så ho svime:
så fekk je grauten aleine.
Så sette je fyr paa hennes gal.
De tell å rjuke,
je tell å huke;
De tell å brenne,
je tell å renne
alt tell je kom tell vælsens ænde.
Bånsull fra Hof i Solør.
Sullali lullali mama mi!
Vil du ha snorer på treya di,
du mama mi?
Vil du ha gule, vil du ha blå,
vil du ha blanke, så skær du full få
på treya di,
du mama mi.
Bånsull og lokk fra Hof i Solør.
Når som vi itte kakua får,
da skær vi let vaugga stå;
så kan båne gråte!
Dellom dall delleri man.
Har du set noe kjerringa mi
langt nol i haugom,
gjætte saugom,
grå treyæ, svart stakk,
borte vart’a att —?
(Egentlig en sammenblanding af en bånsull — de tre første linjer —
med en hulderlokk.)
Af de i Lindemans store samling, indeholdende 540
«fjeld-melodier», er 14 fra Hedemarkens amt, nemlig fra Østerdalen og
Hedemarksbygderne. Solør har der ingen. Da Lindeman
imidlertid ikke altid har opgivet melodiernes hjemstavn, kan flere af
dem stamme fra denne del af landet. Saaledes ligger det nær
at anse et par springdanse (nr. 101 og 288) som østerdalske
toner, da disse viser nært slægtskab med andre danse,
optegnede her.
Blandt disse 14 eller 16 numre er der kun to viser og ingen
salmer.
«Der var engang ein stein» er den ene vise. Den
repræsenterer Hedemarkspoesi og er lige snurrig baade i tekst og i melodi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
