Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
693
formig og voluminøs, næsten udelukkende bestaaende af poteter
og i de fattigere hjem hovedsagelig af vasvelling.
I Nordre Odalen bestaar kosten for en stor del i «stomp»,
potetesstappe med lidt mel, ganske svagt stegt paa en komfyr eller
ovn, saa alt indenfor den tynde skorpe er raat. Havre, som alle
avler, bliver kun benyttet til lidt fladbrød, men meget byttes
bort hos handelsmændene for daarligt rugmel, som bærer sin del
af skylden for den store mængde ventrikellidelser og
fordøielses-besværligheder.
Uhensigtsmæssig tilberedt mad maa nærmest ansees som
aarsagen til de saa almindelige kroniske gastriter og dyspepsier,
der har været saa udbredt. Brødet eller stompen er almindelig
halvraa og lavet af poteter og rug eller havremel uden gjær; det
steges paa takke eller endog paa ovnen eller komfyren; til grøden
og vellingen, der ofte er halvblandet med klumper af raat mel,
benyttes melk i altfor liden udstrækning; kjødet, altid faarekjød
og som regel af magre dyr, spises næsten aldrig ferskt; det
samme er tilfældet med fisken, som absolut skal saltes, selv om
den kunde spises netop trukken op af vandet; flesker en
almindelig vare, men altid kun i den fedeste form og bestandig saltet
og gammelt.
Utvilsomt er det imidlertid, at kostholdet er blevet bedre,
ialfald er kornet og melet i de bygder, hvor der maa kjøbes
korn, nu bedre end før, om end paa den anden side stigningen
i melkepriser har bevirket, at forbruget af melk er aftaget, og
den maskinskummede melk er derhos fattigere paa fedt end den
ældre, haandsknmmede.
Om melets beskaffenhed fra omkring 1850 berettes fra
Søndre Osen:
Det mel, man flk kjøbt, var af harsk og stram smag, og dette
var mel fra Hedemarken.. Hedemarkingerne havde store
beholdninger af kornvarer, mange aarsdrotte, og naar de skulde sælge,
tog de af det ældste, der kunde være bingebrændt, og sparede
det unge, saa ogsaa dette blev gammelt og bedærvet, inden det
blev benyttet. Saaledes flk man lidet gode kornvarer derfra, frisk
vare flk man af det hjemme voksede korn.
Paa de smaa nybyggerpladse kunde der i gode aaringer avles
nogle «sættinger» korn, men dette var gjerne for lidet til
badstu-tørkning og maling paa almindelige kverne, hvorfor det blev
tørket i gryde og malet paa haandkverne. Grød, kogt af sligt
mel, ikurede i struben og paa hele sin vandring; thi havde man
faaet svælget den ned, saa var det vanskeligt at blive af med
den, formedelst de lange saaer og buster, hvoraf den bestod. At
frasigte saaen havde man ikke raad til.
Prisen paa mel var høi, endog saa daarligt mel nu ikke fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
