Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti694
HEDEMARKENS AMT.
kommer i handelen. 1 vog (18 kg.) sammalet bygmel kostede 6
ä 7 ort, ja lige til lVa spd. Finere melsorter kjendtes vist ikke.
Rugmel var en sjeldenhed, hvedemel var der ikke. De
almindelige melsorter var af byg, havre, halm, avner samt bark og mose.
Barkebrød anvendtes før meget i Tryssil og A. C. Smith
kalder Tryssil barkebrødets rette fædreland. «De fattigste nødes
at tillave det alene af Furubark. Og derved er Omgangen denne:
efter at Træet, allerhelst det unge og frodigste Træe er nedfældet,
afflækkes Barken. Al den yderste Deel af denne Bark baade af
det brune, og det inden for siddende grønne, maa af skaves, saa
at den inderste bløde og hvide Bark kuns bliver tilbage. Dette
saaledes tillavede Brød-Emne hænges først op for at tørres i
Luften, derefter haves det paa Badstuen, siden skal det, deels
paa Loven sønderslaaes med Plejelen, deels og i et Kar vel
sønderstødes, og saa tilsidst paa vore smaa Bække-Qværne sønder
-males. Furumelet koster os ingen Penge, men sandelig et
møjsommeligt Arbejde.
Dette brød, bestaaende ganske og alene af Barkemeel, har
en meget bitter og ubehagelig sammensnærpende Smag.
Barkebrødet findes næsten i hver Gaard, naar jeg undtager
maaske hos endeel af vore Finner. Men Barkemelet udgjør ikke
det eneste; hertil blandes det letteste af Kornet, Avner, tomme
Ax, Halmstubbe, Frøet af Hund-Syre, den Slags Mose, som vi nu
her kalde: Brød-Mose og andet Raskeri. Saadant Slags Brød
bruges daglig.»
Barkebrødet har været anvendt i Osen til 1850.
Aarene 1848, 49 og 50 var haarde misvækstaar, idet avlingen
for det meste frøs bort; i dette tidsrum var barkebrød ingen
ukjendt nydelse ved Osen, ligesom brødmose, halmhak og avner
af mange brugtes som brødstof. Man flækkede talbark og behandlede
samme paa den af Smith antydede maade. Brødmose (islandsk
lav) brugtes ogsaa til blanding i brøddeigen og tjente til at gjøre
brødemnet seigere og haandterligere at bage og stege. I saadant
brød var det en ubetydelighed af virkelig kornmel, mangen
gang intet.
Den ældre militære inddeling. En norsk hær blev først
oprettet i 1628 og 1641, og Hedemarken hørte da til det
akers-husiske regiment. Under Hannibalsfeiden (1644—1645) stod der
hedemarkinger i kaptein Paul Michelets kompani, som bestod
af udskrevne folk fra Øier sogn, Faaberg, Nes præstegjeld, Ringsaker,
Løiten, Hof og Grue, altsammen fodfolk, 162 menige.
Kompaniet hørte til Akershusiske regiment, som i februar 1644 fik til chef
oberst Georg Reichwein, der havde befaling til at gaa til grændsen
ved Magnor, hvor han skulde gjøre fienden saa meget afbræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
