Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
709
paa Krogskogen paa pladse der, som sagnet tildels endnu nævner,
skjønt ikke alle nu længer er beboede. Der var paa disse steder
over 20 familier; tid efter anden var de indkomne fra Solør; de
søgte til kirkerne i bygderne, og de fleste af dem havde, navnlig
paa Modumsaasen, som bygselmænd eller husmænd erhvervet
sig ret til at bo i skogen, medens dog nogle af dem ikke var i
dette tilfælde, og bønderne klagede stærkt over den skade, de
sidste gjorde med sin braatebrænding.
Over de omkring grændsen bosatte kvæner førte ogsaa svenske
bønder klage.
Paa grund heraf gav dronning Kristinas formyndere den
3dje september 1635 befaling til landshøvdingen Gustaf
Lejon-hufvud om, at han skulde sætte sig i forbindelse med statholderen
i Norge, forat de kunde ordne disse ting.
At regjeringen i Sverige ikke sørgede over kvænernes
udvandring til Norge, fremgaar tydelig af slutningsordene i et
kongeligt brev fra 1639: Hvad angaar de øvrige finner, som
endnu er i Norge, behøver I ikke at gjøre noget for at faa dem
tilbage over grændsen.
Under forfølgningen af kvænerne paa begge sider af
rigs-grændsen havde denne sin betydning derved, at nationalhadet
lige villig beskyttede den norske overløber i Sverige som den
svenske i Norge.
Saaledes skriver G. Djurklou: «For de i begge lande bosatte
finner havde rigsgrændsen ingen anden betydning end den at
være en beskyttelses- og forsvarslinje, og inderlig forenede ved
blodets baand, ved fælles undertrykkelse og den gjensidige trang
til hjælp betragtede de sine skoge som et land for sig, hvor de
uden hensyn til den politiske grændselinje forandrede opholdssted
efter behag. Saavel i svensker som i nordmænd saa de fiender,
og i krig og ufred var det dem ligegyldigt, hvilken af parterne
der blev den seirende; de hjalp lige villigt den af de krigførende,
som paakaldte deres bistand.
Saaledes omtaler Fryksdal herreds domsbog, at to kvæner i
Hvittjärn havde under Gyldenløvefeiden 1676 givet nordmændene
underretning om stillingen i Sverige. I denne krig blev
kvæne-gaardene i Frykseride og Græsmark plyndret af nordmændene,
og som følge heraf blev de i 1679 befriede fra at betale
10-daler skatten. Kvænerne hevnede dette ved at gjøre nogle
streiftog ind i Norge.
Beboerne af Alfdalen klagede paa samme tid for den svenske
regjering over, at kvænerne ikke blot ødelagde deres skoge, men
ogsaa drog ind i Norge og opeggede fienden istedenfor at holde
vagt ved grændsen.
Under Gyldenløvefeiden 1675—1679 blev der ligesom under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
