Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti710
HEDEMARKENS AMT.
de tidligere krige ved grændsepassene anlagt simple forskan
etsninger af jord og sten* eller fældet hærbraater, som bevogtedes
af opbudte bønder. Til denne tjeneste anvendtes tillige i ikke
ringe udstrækning indflyttede kvæner, der endog formeredes til
et par snaphanekompanier. Et af disse, der dannedes af kvæner
fra Krogskogen, gjorde oftere vagttjeneste ved Skardebøl under
kommando af Svend ßoalth, en præstesøn fra Urskog. Forøvrigt
blev kvænerne, som i tidligere krige havde optraadt paa fiendtlig
vis mod den fastboende befolkning, som de rigtignok heller ikke
skulde staa i synderlig taknemmleighedsgjæld til, under
Gyldenløve-feiden i stor udstrækning benyttede til speidertjeneste. Enkelte
bander af dem synes at have vandret paa krigsstien paa egen
haand. Det siger sig selv, at dette pak ogsaa bidrog sit
til at give Gyldenløvefeiden den uhyggelige karakter, som den
efterhaanden flk.
Kvænerne i Norge kaldtes tidligere «skogfinner eller
«rugfinner». De omtaltes tidligere for det meste ilde.
I en «Relation om Norges Riges Tilstand i Aaret 1699»
heder det om dem: «De ere det allerskadeligste Ukrud for Landet,
som nogen Tid nævnes kan–; thi i Ufreds Tider ere de
ikke alene de allerstørste Espioner, men og, som de vide alle
Gjenveie og Stier i Skovene, saa maa hver fattig Mand frygte
sig for deres Overfald, Røveri og Tyveri.»
De kvæner, som senere indvandrede til Sverige, fik især føie’
de i det 16de aarhundrede indflyttede vermelandskvæners had,
idet disse var værst imod sine landsmænd. De kvæner, som i
slutningen af det 17de aarhundrede udvandrede til Sverige og
Norge, var ikke istand til at faa fast fod nogensteds. Forsøgte
de at rydde sig et bosted i en eller anden almenningsskog, kom
bønderne og kvænerne straks over dem og forjagede dem.
Hjemløse og forfulgte som skogens vilde dyr hevnede de sig paa det
ugjestfrie samfund, idet de slog sig sammen i store flokke og
plyndrede og røvede, hvor de kunde slippe til.
I aaret 1700, netop som det saa ud til krig med Sverige,
greb man til alvorlige forholdsregler. De svenske grændsebønder
fik tilladelse til en klapjagt paa alle omvankende kvæner. De,
som blev grebne, og som mistænktes for røveri eller tyveri,
skulde uden rettergang straks hænges. Men da de ikke turde
haabe at blive denne bygdeplage kvit, med mindre der foretoges
lignende anstalter fra norsk side, henvendte de sig til fogden
Jens Heide i Solør, som imidlertid fandt, at han paa egen haand
intet kunde gjøre. Men hans forestillinger faldt i god jord hos
landets nye statholder Fredrik v. Gabel.
For at faa istand en overenskomst med Sverige, sendtes en
mand til Stockholm, og en dag blev fastsat, da slaget skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
