Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
715
Den vigtigste følge deraf blev, at regjeringen ved bortauktionering
af de Rosenkrantzske og Ankerske skoge sendte en ombudsmand
for at varetage kvænernes ret og gik i borgen for betalingen af
kvænernes gaardparter. Herved blev flere af de forrige husmænd
selveiere.
Gottlund underviste i Uppsala to kvænske gutter Räisäinen (fra
Øieren i Brandval) og holdt dem der et par aar. Gottlunds
plan om, at de paa sit hjemsted skulde virke som kvænske
præster, blev til intet, fordi understøttelsen til deres studier ikke
bevilgedes af universitetets midler. Maaske var det en af dem, som
forestod den paa Gottlunds forslag oprettede kvænske boghandel i
Brandval.
Denne Gottlundske agitation synes blandt andet at gaa ud
paa at danne et præstegjeld af de egne paa grændsen, hvor der
boede kvæner. Han har i 1824 ladet trykke i 6 eksemplarer et
af ham tegnet kart over den mod den norske grændse liggende
saakaldte Vestre Finskog overensstemmende med kvænalmuens
begjæring om at faa udgjøre et fælles herred ved grændsen.
Man ser ogsaa den besynderlighed, at 6 norske kvæner sammen
med 6 svenske kvæner indgav et andragende i 1823 til
præstestanden paa den svenske riksdag om oprettelse af præstekald og
ansættelse af præster, som forstod kvænsk. Navne paa de norske
undertegnere af denne petition, hvilke kom til Stockholm sammen
med de svenske kvæner i en deputation var:
Paul Pedersen Räisäinen fra Øieren i Brandval, Daniel
Halvorsen Lehmoinen fra Rævholt i Grue, Joh. Henrichson
Haikoinen fra Varaldskogen i Vinger, Henr. Mortenson Suhoinen
fra Dulpetorpet i Hof, Ole Larssen Kymoinen fra Flisstranden i
Aasnes, Matthis Olsen Vauhkoinen fra Søndre Graaberget i Vaaler.
Disse folks navne er vistnok gjort mere kvænske, end de
brugtes til dagligdags, idet de benytter familienavnet.
Tanken om at slaa dele af Norge og Sverige sammen til et
præstegjæld paa grundlag af en henvendelse til præstestanden i
den svenske riksdag blev selvsagt til intet, og det er berettet, at
kvænerne paa sin reise lærte, at Norge saavel som Sverige var
udelelige riger, saa der ikke kunde oprettes et særskilt unionelt
kvænsk præstegjeld.
Eilert Sundt, der synes at have sin beretning fra en af
deputationens medlemmer, den ovennævnte Paul Räisäinen fra Øieren,
siger, at de svenske og norske kvæner, som altid havde vedblevet
at betragte sig som landsmænd, vilde erkjendes som et folk og
danne et eget rige, uafhængigt af departementerne i Kristiania
og Stockholm, og en deputation af 6 norske og 6 svenske kvæner
(Paul var en af dem og kunde fortælle nøiagtig om det hele)
gik ind til Stockholm for at frembære dette ønske for Carl Johan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
