Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti714
HEDEMARKENS AMT.
Han kom til Norge paa en reise i 1821.
Den 23de november sammenkaldte han paa gaarden
Ræv-holt i Grue de omkringliggende kvæner for at forhandle med
dem, om hvilke forholdsregler der kunde iagttages for at forbedre
kvænernes stilling.
Kvænerne klagede over, at de i de sidste aar var bleven
tvungne til at modtage saadanne kontraktbreve, at de kunde
kommanderes bort, naar kjøbmanden vilde det. Dette blev dem
med magt paatvunget, heder det, af en tyran Nilsen under trudsel
om at gjøre dem ansvarlig for deres gamle gjæld. Ligeledes
sagde man, at de intet ondt skulde vederfares, men tvertimod
at de og deres børn skulde faa blive i hjemmet og faa en hel
del andre fordele. Da de manglede salt, korn og penge, lod de
sig bevæge til at undertegne, med undtagelse af en kone, Marit
Henriksdatter Mulikka fra Furuberg. Det første aar fik de hjælp
baade med korn og penge, men saa ikke mere. De kommanderedes
imidlertid paa arbeide i flere maaneder.
Det sees, at de fleste kvængaarde paa denne tid eiedes af
handelshusene Anker og Rosenkrantz.
Den anden sag, som Gottlund virkede for, gjaldt opførelsen af
en kvænsk kirke. Til kirkerne havde de fleste kvæner 4 å 5 mil,
hvorfor de i høiden 2 gange om aaret kom sig til at besøge
guds-hus. Til ligbegjængelser medgik som oftest fem døgn.
Gottlund lovede ved opfordring i finske aviser at skaffe
dem en anselig understøttelse til deres kirkebygning, i tilfælde
af at den blev kvænsk.
Man skulde andrage hos kongen om, at præster fra Finland,
som var det kvænske sprog mægtige, skulde komme hid for at
prædike.
I tilfælde af, at de nordlige og sydlige Finskoger indvilgede heri,
skulde to kirker bygges som anneks til denne. I disse kunde
præsten prædike hver anden og tredje søndag.
Kvænerne lovede at lønne præsten og skaffe ham fri bolig,
jord- og fiskevand, og man skulde sammen opføre en præstegaard
med nødvendige udhuse.
Man valgte et slags kirkeraad (I’ål Persson Räisäinen i Øieren,
Daniel Halvardsson Lehmoinen i Rævbolt og Henrik Olsson Mulikka
i Karineset).
Et par dage senere, den 20de november, udstak Gottlund
j)ladsen til den nye kirke ved Røgden.
Gottlunds besøg i Norge blev af betydning for kvænerne. Han
havde vakt deres selvtillid og haab om en lykkeligere fremtid,
han lærte mange at læse, og ved at uddele skrifter gjorde han
dem bekjendt med sit folks fortid, skrev og sendte ind til den
norske regjering flere indlæg angaaende deres økonomiske forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
