Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti744
HEDEMARKENS AMT.
i Sandhed andre Vanskeligheder at kjempe sig igjennem. Der
møde vel de Tider, at deres Veje ere ufremkommelige.»
At foretage nogen lang reise besværliggjordes den tid ikke
blot af mangel paa veie, men ogsaa af mangel paa godt og
varigt kjøretøi. Der fandtes i ældre tid neppe en jernsplint i
kjøretøiets hele udrustning.
Sæletøiet bestod af træ, vidjer og remme. Under
slæde-meierne var lagt træstænger, fastgjort med træpinder, og i
skjæ-kerne var sat vidjedrotter.
Ret som det var, kunde en drot ryke istykker, og kjøreren
maatte da have med en hel bundt reserver til at reparere med.
Bedst farbart var der om vinteren, skjønt høi sne da, som
nu, kunde gjøre veien besværlig nok. I høi sne spændte man
tryger, hestetryger eller brætter fæstet med vidjer, under hestens
hov. Er sneen meget dyb og løs saa nytter heller ikke
tryger.
Skierne og skikjælken var og er endnu almindelig brugt i
Østerdalen.
A. C. Smith skriver i 1784 i Tryssils beskrivelse, at skierne og
skikjælken er ganske uundværlige redskaber for Tryssil.
«De i Østerdalens Fogderie brugelige Skier udmærke sig
noget fra dem, som bruges nordenfjelds, men endnu mere fra
deiR man betjener sig af i øvre Tellemarken, Valders og
deromkring. Man troer, de østerdalske Skier ere de bedste, og Folket
i dette Fogderie de færdigste Skieløbere; især Indbyggerne i
Reensdals Præstegjeld og mine Trysildere. De vende sig derfor
fra den spædeste Alder af til Skiernes Brug. Den lille Pog,
neppe 4 Aar gammel, har baade Mod og Lyst at sætte sine
smaa Fødder til disse lange Sko. De smaa Piger ere heller ikke
ganske bange for denne Leeg, havende ligesom den Anelse, at og
Skiernes Brug engang vil blive dem nødvendigt.»
Skierne, som de var i Tryssil i 1784, beskrives nøiagtig af
A. C. Smith:
«Begge Skierne ere ikke lige lange; den, som bruges til
venstre Fod, og egentligst kaldes Skie, er omtrent 5 Alen lang.
Den anden, kaldet Andoer, rækker en Længde af 3 til 4 Alen.
Skiens Brede er under — men Andoerens noget over 1/a Korteer.
De gjøres begge af Furu-Træ (dog Andoeren iblandt af Gran);
men Æmnet til dem maa med megen Flid udsøges.
Til Skien udfordres den Art af Furu-Træet, som man her
kalder Tænner eller Tænar, og er en harpixagtig Beskaffenhed
ved Træets Stamme, som naturlig virkes, naar det ranke Træ
ved Vind eller andet Tilfælde voxer i en bueformig Skikkelse.
I Banken eller Ryggen af denne Stamme er da Tænar, det er:
dette harpixagtige Væsen, hvilket gjør Æmnet til Skien baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
