- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
745

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOMMUNIKATIONSMIDLER.

745-

haardt og stramdygtigt (elastisk); og samme udfordres; thi midt
under Foden skal være en Forhøjning, omtrent af V» Korteer,
paa det at, naar Karlen stiger til med Foden, Skien da — i det
den nedtrykkes — med Lethed kan skyde fremover. Skien gjøres
meget let, og derfor ganske tynd, ikke aleene for at være let for
Karlen, men og at den kan med Beqvemhed bøje sig efter alle
paa Vejen forekommende Forhøjninger og Indhulinger (convexe
og concave Steder). Allerfremmest bøjes Skien — ligesom og
Andoeren — noget op efter, paa det at den ikke skal stikke sig
fast i Sneen, og derved standse i sin Fart. Midt under Foden
er den ikke een Tome tyk; men for og bag endnu meget
tyndere. Æmnet baade til Skien og Andoeren maa være ganske
reent for Qviste, og tillige frit for Sprækker. Langsefter Skien
paa dens underste Deel sees en flad Rende af een Tomes Brede,
der skal gjøre, at den render vissere og stadigere. Den bliver
og oversmurt med Tjære, og da holdes over Ilden, at Tjæren
vel kan trække sig ind i Veden og gjøre den haard. Andoeren
gjøres, ligesom Skien, flad paa den underste Deel, dog uden
Rende; ligesom den og gjøres ganske lige og ret, undtagen den
Rejsning paa den fremmerste Deel, paa samme Maade som paa
Skien. Denne Rejsning kaldes Brettet. Andoeren bliver ikke
overstrøget med Tjære, men i dets Sted males dens øverste Side
sort med Sod eller anden Sværte. Dette skeer alene til
Prydelse, da endeel og plejer, efter at den er malet, udskjære
adskilligt Slags Løvværk, som vises hvidt paa det sorte. Paa den
underste Side betrækkes Andoeren heel igjennem med ubarket
Skind af Elsdyrs eller Reensdyrs Lægge; men i Mangel deraf
af Heste- eller Koelægge-Skind. Andet end Lægge-Skind
er ikke tjenligt, da Haarene, som maae vende ud paa Foeringen,
skal være baade korte og faste. Disse Skindstykker kalder
man Bællinger eller Fætlinger. Ved Brettet fortil er Andoeren
foeret baade paa den øvre og nedre Side. Paa den øvre sidde
tilsyede smaa Klude i 3 Duske, af rødt, blaat og guult Klæde;
disse Klude ere aleene til Zirat, og har været i Brug fra
umindelige Tider af.

Ingen /andetsteds i Landet — saavidt jeg veed —- bruges
Foering til den højre Skie eller Andoeren, end i de norden- og
søndenfjeldske Skieløber-Districter. Man skjønner maaskee ikke
Aarsagen, hvorfor denne eene Skie skal være foeret. Vel torde
nogle mene, at det skeer for at befordre Glatheden ved Skierne?
nej ! dette er ikke Aarsagen, men en anden: Haarene paa
Skindet vende alle bagefter, paa det at, naar Andoeren med Foden
stødes fremover, de da, som glatte og slette, beqvemmelig kan
glide over Sneen; men derimod ved deres Odder holde imod
Sneen, naar Andoeren skulde stødes tilbage. Ved dette Middel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0759.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free