- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
746

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti746

HEDEMARKENS AMT.

bliver den for Karlen et Hold, ved hvis Hjelp han bedre kan
spende og støde Skien frem til beqvemmere Gang paa en slet
Vej, og til fornøden Understøttelse paa den modstaaende. Og
heri kjendes altsaa fornemmelig de østerlandske Skiers Fortrin
for de vesterlandske; thi da disse sidste ere baade lige lange, og
begge uden Skindfoder, maa Karlen tage dem af Fødderne og
bære dem i Haanden, naar han skal gaa opefter et Bjerg eller
en Bakke, da derimod de østerlandske og de ost-nordenfjeldske
lade dem i alle Tilfælde sidde ved Fødderne; Skierne bindes af
den Aarsag fast til Fødderne med Læder-Remme, efter at Tæerne
eller Forfoden er stukket ind i en liden Bue midt ovenpaa
Skierne, som er gjort af Vidier. Disse Buer finder man vel og
paa de vesterlandske, men deri indstikkes aleene Forfoden, tiden
at fastbindes, saa at Skierne efter Behag i et Øjeblik kan
afslænges.

Skieløberens Gang paa Sletterne og opefter Bakken, er
haltende; thi paa Skien staaer han immer med sin fulde Tyngde
og naar han skal afsted, spender til med Andoeren, hvilken, i
det de modvendte Haar af dens Underforing støde imod Sneen,
befordrer Skiens Fremgliden. Andoeren trækkes da saa løselig
efter, i det Skien vil standse i sin Fart, og denne befordres
igjen ved en ny Spenden. Paa denne Maade kommer Karlen
frem i sin Gang, og kommer frem paa de Steder, hvor en
anden baade til Hest og til Fods vilde staae tilbage. Gaaer Karlen
hastig paa sine Skier, saa maa den Spenden med Andoeren og
skee hurtigere. Løber han med den største Hastighed, saa mærkes
næsten intet til den haltende Gang.

Skieløberen i Østerdalen, ligesom og nordenfjelds, er og
forsynet med en saa kaldet Skiestav, som han betjener sig af
baade i sin Gang og Renden. Staven er omtrent 9 til 10
Korteer lang. En Lykke, dannet af en Læderrem, findes i dens
«verste Ende, hvori Karlen stikker sin Haand, for baade bedre
at kunne stytte sig til Staven og fastere at holde den. En hvas
Pig har Staven i dens nederste Ende, forat kunne stikke i den
haarde Snee eller Iis. Men, at ikke Staven skal stødes til Bunds,
findes straks ovenfor Piggen en Ring, kaldet Kringlen, af Vä
Korteers Gjennemsnit. Denne Ring gjøres almindeligst af
Bukke-Horn. Midt i Ringen sidder Staven og dens Pig, hvortil Ringen
er heftet ved fire tynde og flettede Læder-Remme hvilke gjøre
Ringen bevægelig til alle Sider. Ved dette Middel holdes
Skiestaven oppe, dersom ikke Sneen er altfor løs, eller og, uden man
vilde med al Magt støde den til Sneen.

Naar Karlen gaar paa en slet Vej eller op over et Bjerg,
holder han sin Skiestav i den højre Haand, og betjener sig deraf
næsten paa samme Maade, som en gaaende Person. Men, løber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free