- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
822

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti774

HEDEMARKENS AMT.

som, saaledes som nævnt, tilligemed sine brødre havde faaet
Hedemarken og Gudbrandsdalen.

Blandt begivenheder paa Hedemarken i Harald Graafelds
tid kan nævnes Haakon Jarls færd did; da han kom til
Hedemarken, mødte han kong Trygve Olavsøn og kong Gudrød
Bjørnsøn og tillige Dale-Gudbrand. De talte hemmelig med hinanden;
men det kom op, at de havde forbundet sig til at være
hinandens venner. Dette tjente kun til at fremskynde Trygves og
Gudrøds død. Thi deres fiender, Gunnhild og hendes sønner,
blev mere mistænkelige og gjættede paa, hvad der vist ogsaa
var rigtigt, at de fire høvdingers forbund gik ud paa at skille
dem ved land og rige. Efter mange overlægninger mellem moder
og sønner blev de enige, og det lykkedes dem ved list at skille
baade Trygve og Gudrød med livet (963).

Fra Olav Trygvesøns barndom har Snorre en beretniug, som
er henlagt til Hedemarken.

Om Trygve Olavsøns enke, Astrid, heder det nemlig, at hun
kom med sin nyfødte søn Olav Trygvesøn til Skaun under sin
flugt for dronning Gunnhild i 869. Da Stange i hin tid kaldtes
Skaun, er Snorres beretning henlagt did. Sørum herred paa
Romerike hed imidlertid ogsaa Skaun.

Astrid var først hos sin far, Eirik Bjodaskalla, paa Oprostabir,
som er Obrestad paa Jæderen, hvilken gaard imidlertid i sagaen
tænkes at ligge paa Oplandene.

Det heder nemlig i sagaen, at Astrid med Olav flygtede fra
Oprostaöir, da der endnu var meget af natten igjen, og de kom
næste dag henimod kvælden til et herred, som heder Skaun; paa
en stor gaard der bad de om nattely for sig, idet de skjulte sit
navn, og de havde tarvelige klæder.

Hverken til Skaun paa Hedemarken (Stange) eller til Skaun
paa Romerike, kan man komme fra Obrestad paa en nat og en
dag. Det synes, som berørt, at Snorre har tænkt sig Obrestad
liggende paa Oplandene.

Bonden paa hin gaard i Skaun hed Bjørn Eiterkveisa og
var en rig, men haard mand, som drev dem bort, men de kom
samme kvæld til en anden gaard i nærheden, som hed Vizkar.
Thorstein, bonden der, gav dem herberge og god hjælp for natten.

Denne gaard Vizkar kjendes ikke; det er antaget, at der
skal staa Viöir, som er det gamle navn paa gaarden Vie,
Nordvie i Stange.

Da Gunnhilds udsendinger kom til Skaun, raadede Thorstein
Astrid til at skjule sig mellem rørene paa en sivbegroet holme i et
vand, maaske Mjøsen. Man har gjættet paa, at skjulestedet var
nogle holmer i Aakersviken, en bugt af Mjøsen, og ligesaa har
man gjættet paa en i flomtiden af Svartelven oversvømmet myr,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0836.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free