Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
823
Hornemyren, øst for Nordvie, af hvilken myr der i flomtiden
stikker op en holme.
Hele beretningen om denne Astrids flugt med Olav ansees
som tvilsom, og stedsangivelserne synes ikke at passe.
I den tid Haakon Jarl herskede, stod Oplandene med Viken
ialfald ikke direkte under Haakon.
I slaget ved Svolder var mærkesmanden paa Ormen lange
TJlv den røde fra Hedemarken, og han faldt i slaget.
Efter slaget ved Svolder havde Svein danekonge atter Viken,
saa som han før havde havt, men Erik Jarl flk af ham i len
Raumarike og Hedemarken.
Imidlertid omtales snart senere i Olav den helliges saga
smaakonger paa Hedemarken, der udtaler sig, som om de siden
Olav Trygvesøns tid havde staaet under danekongens herredømme.
I den tid Erik og Svein Jarl raadede i Norge, var Oplandene
endnu slet ikke eller kun for en del kristnede, og det gik tilbage
med kristendommen her.
Dette sees i de senere beretninger om Olav den helliges
virksomhed, og det heder i Fagrskinna, kap. 84: «Disse jarler
havde ladet sig døbe og overholdt kristendommen, men tvang
ingen til at antage den, og lod enhver gjøre som han vilde; i
deres dage gik det meget tilbage med kristendommen, saa at
næsten alt var ganske hedensk paa Oplandene og i Trondhjem,
men kristendommen holdt sig langs sjøen.»
Paa Olav den helliges tid var der mange oplændingekonger,
som raadede for fylker, de fleste af Harald haarfagres æt. Paa
Hedemarken raadede brødrene Rørek og Ring, i Gudbrandsdalen
Gudrød. En konge var der paa Raumarike og en paa Toten og
Hadeland, og i Valdres var ogsaa en konge. Sigurd Syr og Olav
Haraldsøn havde møde med fylkeskongerne paa Hadeland, og
Sigurd forklarede paa mødet for fylkeskongerne Olavs plan og
bad dem støtte den med folk og raad; han omtalte hvor
nødvendigt det var for dem at kaste af sig det aag, daner og svear
havde lagt paa dem, og han regnede op kong Olavs bedrifter.
Kong Rørek svarede og omtalte, hvorledes de tidligere
overkonger havde gjort sig skyldige i overgreb og uretfærdighed, naar
de kom til magten, og om Olav Trygvesøn sagde han, at saa
meget mindre var folk selvstændige for ham, som ingen flk raade
for, paa hvilken gud han skulde tro. Senere, efterat smaakongerne
havde holdt venskab med danekongen, havde de havt af ham
megen støtte i alt, hvad de havde at kræve, og havde havt
selvstændighed og ro indenlands, men ingen undertrykkelse. Rørek
var vel tilfreds med det, som det var, og omend hans frænde
Olav blev konge over landet, vidste han ikke, om hans ret i
nogen maade vilde bedres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
