Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
Kong Røreks broder, Ring mente, at det var bedre, at hans
frænde var konge over Norge, heller end udenlandske høvdinger.
Hvis Olav blev enevoldskonge over Norge vilde den have det
bedst, som havde største adkomst til hans venskab. «Hvorfor
skulde han ikke lønne os det vel og længe mindes det med
glæde, hvis han er saa stor en manddomsmand, som jeg tror,
og som alle siger?» De fleste havde lyst til at knytte forbund
med kong Olav. Han lovede dem sit venskab og større
rettigheder, om han blev enevoldskonge over Norge. De bandt da sin
aftale med eder.
Efter det holdtes thing, og kong Olav bad bønderne at tage
ham til konge over landet og lovede dem til gjengjæld at holde
de gamle love. Det endte med, at der blev givet Olav
kongenavn over hele landet, og man dømte ham landet til efter de
oplandske love (1015).
Kong Olav kom senere syd efter Gudbrandsdalen til
Hedemarken ; midt paa vinteren for han paa gjæstning, men da det blev
vaar, reiste han til Viken; han havde fra Hedemarken en stor
styrke, som kongerne gav ham; mange lendermænd derfra drog
med, og blandt dem Ketel Kalv paa Kingunes, nu Ringnes, i
Ottestad sogn i Stange.
Ketel af Ringunes var med i slaget ved Nesjar (1016), og
Olav gav ham, da de skiltes, en karve eller en stor robaad, paa
latin r,arabus, paa 15 sæder, og Ketel førte karven op efter
Raumelven, Glommen, og helt op i Mjøsen.
Kong Olav sendte 1017 bud til Oplandene og forlangte
gjæstning for sig; thi døt havde været de forrige kongers skik at
gjæste paa Oplandene hver tredje vinter. Han reiste om høsten
fra Borg og drog først til Vingulmørk; han tog ind nær
skogbygden og kaldte til sig alle bygdens folk, især dem, som boede
fjernest fra storbygderne. Hvis der var folk, som ikke vilde give
op heden dommen, drev han nogle bort fra landet, nogle lod han
lemlæste paa hænder eller fødder eller stikke øinene ud paa, nogle
lod han hænge eller halshugge. Saaledes drog han over hele
det fylke og straffede mægtige og ringe. Han fandt snart, at
kristendommen holdtes stadig mindre, jo mere han søgte op i
landet.
Til kongen, som herskede paa Raumarike, kom hver dag
mange og klagede, og kongen reiste da op til Hedemarken til
kong Rørek, den klogeste af kongerne der. De blev enige om at
sende bud til Gudbrandsdalen til kong Gudrød og saa til
Hadeland til kongen der og bede dem komme til Hedemarken; der
mødtes da fem konger paa Ringsaker; den femte konge var Ring,
broder til kong Rørek. Kongen fra Raumarike fortalte om Olav
digres færd, at han dræbte og lemlæstede folk, nogle drev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
