- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
831

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

831

gods og penge. Sverre tog veien fra Hedemarken til Østerdalen
og kom did — sandsynligvis til Elverum —- fem dage før jul (20de
december). Bønderne aftalte, at ikke en eneste skulde gjøre
istand til julegilde, saaledes som de pleiede. Sverre havde
nemlig gjort regning paa at nyde godt af julekosten. Han drog da
til Solør, foregivende, at han vilde til Vermland. Fra Eidskogen
lod han kun 120 mand fare over skogen til Vermland, hvor de blev
godt mogtagne, med de øvrige vendte han tilbage til Østerdalen,
hvor bønderne nu havde alt færdigt til julegilderne, og nu gjorde
birkebeinerne sig tilgode, og Sverre havde de bedste veisler hele
julen igjennem.

Erling Jarl opholdt sig denne jul øster i Viken. Over jul
(1178) ilede han opover for at stænge birkebeinerne inde og tage
dem til fange. Men Sverre var forberedt derpaa og havde
allerede indrettet sig saaledes, at han tog de første veisler øverst
oppe i dalen — det maa have været i Rendalen og
Stor-Elvda-len —, men siden efterhaanden sydefter, idet han gjemte dalens
sydligste del tilsidst. Da jarlen kom op, var han borte og
øst i Vermland. Jarlen vilde forfølge ham, men hindredes
af vermlændingerne, der samlede sig paa Eidskogen og fældte
braater for ham, saa at han maatte vende tilbage med
uforrettet sag.

Da baglerne i vinteren 1196—1197 underkastede sig
Oplandene, sluttede den forhen omtalte lendermand, Halvard paa
Saa-stad, sig til dem. Halvard havde den saakaldte kong Jnge i sin
varetægt, den gut, soin blev udgivet for en søn af Magnus
Erlingsøn, men om hvem birkebeinerne sagde, at han var dansk og
egentlig hed Thrugils Tueskider. Med denne Inge gjorde Halvard
(1198) et tog over fjeldet til Opdal ligetil Nidaros, idet de paa
veien dræbte flere af Sverres mænd.

Denne Inge baglerkonge tyede atter til Oplandene i 1202,
hvor han havde sit tilhold paa Helgeøen. Men hans kongedømme
gik snart til grunde. Hans beskytter, biskop Nikolas, havde
slaaet haanden af ham, og hans dygtigste høvding, Reidar
Sendemand, havde ved kapitulationen i Tunsberg tilsvoret Sverre
troskabsed. Til bønderne omkring Mjøsen nærede Inge mistillid,
hvorfor han havde ladet alle større rofartøier og færger, der
fandtes i Mjøsen, bringe ud til Helgeøen for at sikre sig mod
overfald. Hans egne mænd, som vist ikke nogensinde havde troet
paa hans kongelige herkomst, men betragtet ham som et redskab
for partiets øiemed, pønsede paa svig; blandt dem nævnes især
en vis Gunnar Lest, som han havde overøst med velgjerninger.
En mørk høstnat satte en hel del bønder i forening med en del
af Inges mænd over til Helgeøen paa smaabaade og færger og
landede ubemærket. Inge greb sine vaaben, da han blev over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free