Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
faldt, og satte sig kjækt til modværge, men blev snart
overmandet og faldt med de fleste af sine mænd.
I 1205 kom baglerne atter til Helgeøen paa flugten fra
Nidaros, og da de drog sydefter fra Hedemarken, indfandt igjen
birkebeinerne sig i deres sted, og to af Inge Baardsøns sysselmænd,
Frederik Slafse og Gjavvald Gaute, toge sit sæde paa Hamar med
betydelig troppestyrke, da de altid maatte være belavet paa
overfald af baglerne, af hvilke flere sværme endnu streifede om paa
Oplandene. Baglerne begunstigedes af biskop Ivar, der, om lian
end havde forligt sig med kong Haakon, ikke desto mindre
hadede hans frænder og birkebeinerne af inderste hjerte.
I aaret 1205 blev kongesønnen Haakon Haakonsøn, som da
var et spædbarn, ført til Trondhjem af to birkebeinere, præsten
Trond og Erlend fra Huseby. Haakon Haakonsøn var søn af
Haakon Sverressøn og Inga fra Varteig. Birkebeinerne bragte
barnet med anstrengelser og farer ved vintertid fra Borgesyssel
til Nidaros for at sikre ham mod baglernes efterstræbelser.
Haakon var født i 1204 paa gaarden Folkenberg i herredet Heggen
(Eidsberg). Henimod julen 1205 tiltraadte Trond og Erlend
reisen. De tog ogsaa moderen Inga med.
De reiste hemmelig til Oplandene og kom julaften til
Hamar til de nys nævnte sysselmænd Frederik Slafse og
Gjavvald Gaute. Biskop Ivar flk dog nys om .deres ankomst, og at
de havde en kongesøn hos sig, og han indbød Inga til at tilbringe
julen hos ham med sin søn. Men birkebeinerne havde ikke
tiltro til ham, da han altid havde været en fiende af kong Sverres
æt. De svarede høflig, at kongesønnen og hans moder var altfor
trætte efter reisen, derimod skulde de efter julen benytte sig af
indbydelsen. Men allerede anden juledags morgen sendte
sysselmændene moder og søn i stilhed til Lillehammer og stævnede
birkebeiner fra Toten og de øvrige nærmeste bygder til
Lillehammer for at tjene gutten til bedækning paa hans videre reise.
I de sidste dage af januar (1206) brød de op fra Lillehammer.
De tog lige til fjelds for at komme over til Østerdalen, og paa
fjeldvandringen led de ondt af uveir, frost og snefog. Stundom
maatte de endog ligge ude om natten i skog og udbygder. Den
første kvæld blev snefoget slemt, og de lod to af de bedste
skiløbere i flokken, Thorstein Skevla og Skervald Skrukka, drage
forud med gutten og med et par bønder til veivisere, forat
barnet kunde komme i hus. De kom dog ikke længer end til
nogle øde sæterlader, hvor de maatte ty ind, slaa ild og skaffe
barnet et taaleligt leie. Siden hentede veiviserne de øvrige af
følget, og de blev i laden om natten, hvor daarligt kvarter det
end var. Det sted, hvor de var, hed Nafardalr. De flk saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
