Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
en danske ved navn Trugils Tueskider, kunde han heller ikke
bortskjænke noget af krongodset; enhver saadan gave fra hans
haand maatte være ugyldig, følgelig krævede kongen nu øen som
sin fædrenearv. Biskopen negtede imidlertid rent ud at ville
give slip paa øen, og kongen synes denne gang at have maattet
drage bort uden at faa øen tilbage.
Rimeligvis for at have en klemme paa biskopen og et sikkert
tilhold i Mjøsen, paabegyndte kongen opførelsen af et kastel paa
den lille holme ved Stein, straks nordenfor Ringsaker, hvilken
ogsaa efter biskopens sigende skulde tilhøre biskopsstolen.
Bi-skopen havde imidlertid tilskrevet erkebiskopen og Skule Jarl for
at indhente deres raad, og ifølge dette besluttede han at bringe
sin sag ind for pavens egen domstol samt i den anledning
personlig at reise til Rom. Han tog den nærmeste vei over
Vester-gøtland, Danmark og Tyskland og standsede ikke, heder det,
førend han kom til paven. Denne udfærdigede fra Perugia en
tordnende skrivelse mod kong Haakon den 5te oktober 1234.
Under Ilte oktober udstedtes paveligt beskyttelsesbrev for
Hamar biskop, kapitel og kirke med deres gods og rettigheder,
ved hvilken leilighed ogsaa kirkens jordegods, og først og fremst
Helgeøen, opregnes.
Efterat Skule Jarl var blevet hertug kom det til et forlig
mellem bispen og kongen saaledes, at kongen beholdt Helgeøen,
imod at give biskopsstolen nogle andre eiendomme i stedet, med
hvilke biskopen erklærede sig tilfreds.
Under stridighederne mellem Haakon Haakonssøn og Hertug
Skule forefaldt der en del rivninger og kampe paa Hedemarken,
og Hertug Skules søn Peter holdt engang Hedemarken besat med
en betydelig styrke.
Efter slaget i Oslo (1240) flygtede hertug Skule op paa
Hedemarken og ud til Helgeøen, hvor han traf sin søn Peter.
Derefter reiste han til Ullinshof (Nes paa Hedemarken) og derfra
til Trondhjem, hvor han faldt ved Elgesæter kloster.
Kastellet paa holmen i Mjøsen, ved Ringsaker, var, som
berørt, opført øiensynlig for at skaffe kongens mænd et fast punkt,
hvorfra de kunde holde opsigt med den daværende, Skule Jarl
hengivne biskop Paal i Hamar saavel som med jarlens
hemmelige eller aabenbare tilhængere paa Oplandene. Den var efter
borgerkrigenes ophør mindre nødvendig, men sees dog en tidlang
at have været vedligeholdt og anvendt som statsfængsel.
Magnus Lagabøter kom 1276 efter midten af august over
Ringerike, Hadeland og Toten til Hedemarken samt endelig til
Eidsvold, hvor lagthinget endnu holdtes der. Hans hensigt med
besøget paa thinget var at lade den nye eidsivathingslov vedtage,
hvilket ogsaa skede den 2den september 1276.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
