- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
839

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIK.

839

Den retterbod, som hertug Haakon Magnussøn under et
ophold paa Hamar vaaren 1293 udgav for Hedemarken og
Toten, viser, ligesom retterbøder af 1297 og 1298, at
magthaverne og de fyrstelige ombudsmænd tillod sig flere misbrug,
og at det var hertugens ønske at lette bøndernes kaar.

Bønderne har især været tyngede af den utilbørlige skydsfærd.

En bestemmelse, der maa have givet anledning til misligheder
og underslæb, var landslovens VII, 14: naar nogen trængte til
at kjøbe sædekorn hjemme, skulde kongens ombudsmand opnævne
skjønsomme mænd til at anstille undersøgelse paa alle gaarde,
om hvor der fandtes overflødigt korn, samt tvinge vedkommende
til at sælge for gjængs pris. Til forebyggelse af alle misligheder
bestemte hertugen for Hedemarken og Toten, at der til slige
undersøgelser alene skulde opnævnes paalidelige mænd, og at
betalingen straks skulde fremlægges, inden man drog bort, og efter
almindelig pris, ikke efter en eller to mænds vurdering.

Landdrotterne bavde begyndt med den skammelige færd at
gjøre vægtlodderne tyngre end tilbørlig for at forøge den
land-skyldsafgift, som de skulde oppebære efter vægt. Hertugen
forordnede for Hedemarken og Toten, at en normal skippunder og
smørpunder skulde ligge under lagmandens forvaring paa Hamar,
den første af samme vægt som skippunderen i Oslo.

Ogsaa med hensyn til ledingen eller rettere visøren foreskrev
hertugen flere lettelser. For Hedemarken og Toten bestemte
han, at der ved ledingsnævninger aldrig skulde opnævnes flere,
end han selv havde foreskrevet i sit brev, og der maatte ikke
bruges udpresninger mod bønderne, efterat de var komne til
skibet. Man ser heraf, at ledingsmænd ogsaa opnævntes fra de
indre distrikter, men da vistnok kun for at fremmøde i Oslo
eller andensteds ved kysten og hjælpe til at bemande skibene;
thi Oplandene selv stillede ingen skibe og var ikke inddelt i
skibreder.

I 1333 under Hafthorsønnernes opstand mod kong Magnus
Eriksøn blev hamarbispen Halvard tagen tilfange af Sigurd
Hafthorsøn, men slåp løs, da han lovede at laane ham paa nogen
tid et biskopstolen tilhørende fast slot, vistnok Mjøskastellet paa
Ringsaker. Ulv Saxesøn, der hørte hjemme paa Hedemarken, var
delagtig i denne fængsling og blev derfor sat i ban, men blev
senere løst af bannet i 1337.

Den store mandedød 1349 —1350 har vistnok grasseret i
disse landsdele som i andre, og den ovennævnte biskop Halvard
døde af denne pest i 1350.

Den forordning, som Haakon Magnussøn den yngre i 1358
gav paa Nes paa Romerike for østerdølerne, er i det væsentlige
en gjentagelse af de retterbøder, som Haakon Magnussøn den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free