Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
841
hyldet Karl Knutssøn som konge, lod i november 1450 tildels
ved de samme repræsentanter tilsværge kong Kristiern troskabsed
i Oslo.
Under krigen mellem Kristiern I og Karl Knutssøn blev en
trop, ført af Ørjan Karlsson opreven, men resterne blev samlet,
og med dem drog Ørjan sydover til Hamar, hvor han, neppe
uden den svensksindede biskops medhjælp, satte sig i besiddelse
af den stærkt befæstede bispegaard. Men da dette rygtedes til
Oslo, samlede Hartvig Krumedikes foged og en mand Hans Jyde
ved hjælp af byens borgerskab en hær, hvormed de rykkede op
til Hamar, tog bispegaarden igjen og nedhuggede en del af de
derværende svensker.
Hartvig Krumedike blev for sin delagtighed i Erik
Sæmunds-søns drab paa mødet i Skara i 1458 udstødt af Norges rigsraad
og mistede for en tid alle sine forleninger. Eriks eftermaalsmand
var Alv Knutssøn af den svenske familie de tre Roser. Alv var
en af Norges mest indflydelsesrige mænd. Efter sin moder,
Agnes Alvsdatter Bolt, arvede han store godser, deriblandt Manvik
paa Brynlanes, og ved sit giftermaal med fru Magnhild
Odds-datter, enke efter dec af gudbrandsdølerne i 1446 dræbte
rigsraad og ridder Bengt Harniktssøn, flk han foruden meget andet
gods gaardene Grefsheim paa Hedemarken og Finnen paa Voss.
I tidernes løb voksede deres bo betydelig, da saavel Alv som
fru Magnhild var meget flittige til at samle, naarsomhelst en
anledning frembød sig.
Grefsheim synes at have været hans og hans frues kjæreste
opholdssted, og her var det vistnok han døde 1495 eller 1496.
Fru Magnhild døde straks efter. Af ægteparrets tre børn levede
datteren Karine alle sine dage paa Grefsheim og døde her som
gammel jomfru i aaret 1535. Sønnerne var Knut og Odd. Odd,
der døde ugift allerede i 1497, havde været høvedsmand paa
Akershus slot, og ved hans død gik denne stilling tilligemed den
største del af hans eiendomme over til den ældre, mere bekjendte
broder Knut Alvssøn.
I Knut Alvssøns len begik raa og liderlige fogder
voldsomheder, og en af de værste var et udyr ved navn Lasse Skjold.
Samme høst, Knut kom til lenet, blev Lasse Skjold dræbt
under visøreopkrævningen af en bonde ved navn Engelbrekt
Gunnarssøn. Men bønderne af Ullinshof lod i en rigtignok
ube-seglet skrivelse hr. Knut vide, at skjønt der i denne daad kun var en,
vilde de alle svare for den ene. Det saa ud til, at den hele
almue paatog sig ansvaret, og fra Nes og Odalen sendtes over
lenet budkavler, der var brændte i den ene ende og forsynede
med en hank (d. e. krog) i den anden: det var i billedsproget
en trudsel om, at den vilde se sin gaard brændt og selv vorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
