Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
hængt, som ikke fulgte opbudet. Det tegnede til at blive en
alvorlig opstand.
Knut Alvssøn henvendte sig om hjælp til høvedsmanden paa
nærmeste fæstning, Baahus. Høvedsmanden her var imidlertid
Henrik Krumedike, søn af Hartvig Krumedike, og der var
familiestridigheder mellem Krumedikes og Knut Alvssøns familie.
Knuts forslag om, at de med 400 ryttere skulde drage gjennem
landet og kue opstanden, gik Krumedike ikke ind paa. Ikke
destomindre lykkedes det Knut Alvssøn at kue opstanden, og
han paatalte saa sagen. Kongen satte til at dømme i denne
Fyns biskop Jens Anderssøn Beldenak og Henrik Krumedike. De
anklagede blev dømte til høie bøder, men Henrik og Jens fik
dommen formildet til største ærgrelse for Knut, som gjerne vilde
have urostifterne alvorlig tugtede. Tre af hovedmændene blev
dog henrettede i Oslo.
I 1508 udbrød opstand paa Hedemarken. Til foged paa
Hedemarken var nys indsat en mand, Søren Skaaning, der
tidligere havde staaet i Knut Alvssøns og Nils Ravaldssøns tjeneste,
men bedraget dem begge. Hans nabo var en anden danske,
Morten Tuesen, som bestyrede Henrik Krumedikes gods og
forlening. Da nu kong Kristiern II havde udskrevet betydelige
naturalydelser og forhøiet afgifterne, negtede bønderne at betale
dem. Fogderne vilde da bruge magt. Men bønderne reiste sig,
slog Morten Tuesen ihjel og tvang Søren Skaaning til at flygte
efter at have dræbt flere af de mænd, han havde om sig. Deres
anfører var en Herluf Hufvudfat eller Hyttefad, der synes at
have været en velstaaende bonde eller ringere adelsmand. Herluf,
hvis tilnavn tyder paa svensk herkomst, har vistnok hørt hjemme
i Mjøsegnen, muligens i Stange paa Hedemarken. Den af ham
ledede reisning synes at have grebet stærkt om sig over hele
Oplandene.
Paa rygtet herom samlede kong Kristiern straks en
betydelig krigsskare, hvortil ogsaa biskop Karl Jæmte af Hamar maatte
afgive en del knegte, og rykkede mod bønderne, der havde tænkt
at forsvare sig bag forhugninger. Men Kristiern var vel hjemme
i bøndernes maade at føre krig paa; han omgik forhugningerne
og tvang bønderne til at optage kampen paa en aaben plads.
Her led oprørerne et frygteligt nederlag, og Herluf selv med flere
andre af bøndernes førere toges tilfange. Herluf Hufvudfat
og to andre af bøndernes førere dømtes til døden. For at faa
rede paa den sammensværgelse, som Kristiern antog maatte ligge
til grund for reisningen, lod han Herluf og de øvrige lægge paa
pinebænken.
Herluf og de to andre ledere blev henrettede udenfor
Akershus, og deres hoveder sattes paa stage, Herlufs med en jernkrone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
