Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
Ved rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814 mødte fra
Hedemarkens amt amtmand Claus Bendeke, sorenskriver A. A. Kiønig
og lensmand 0. 0. Evenstad.
Paa Hedemarken herskede der omkring aaret 1818 adskillig
gjæring mod storthinget, nærmest foranlediget ved agitation af
Halvor Hoel fra Nes paa Hedemarken.
Allerede i 1814 indkom der til storthinget et
grundlovsfor-slag, der blev tilstillet professor Georg Sverdrup, og som var
ledsaget af en skrivelse undertegnet ’fra Hedemarkens folkemængde».
Denne skrivelse er forfattet af Halvor Hoel og
grundlovforslaget indeholder et politisk program, som ligger nær eller er
beslægtet med bondeoppositionens senere program.
Halvor Hoel blev valgt til storthingsmand for 1815. Men
hans valg blev underkjendt, da han — vistnok paa svage beviser
— havde været indviklet i en sag om mened, kirkeran og mord.
Den egentlige grund for hans afvisning har vistnok været den,
at Hoel allerede i 1814 havde staaet i forbindelse med Karl
Johan. Da han blev afvist fra thinget, søgte han at paakalde
kongens mellemkomst: men hans ansøgninger blev tilbagesendte
af regjeringen, som mente, at kongen ikke havde noget med
denne sag at gjøre. Halvor glemte ikke den uret, han mente,
han havde lidt, og satte sig i spidsen for en agitation blandt
bønderne mod storthinget. I denne virksomhed mod storthinget
fik han hjælp af en svensk feltkammerer ved navn Røslein, der
reiste som agent for Karl Johan for at skaffe ham
underretning om stemningen i Norge. Røsleins og Hoels agitation gik
ud paa at formindske storthingets magt; Røslein virkede i den
retning, fordi Karl Johan i flere henseender var misfornøiet med
storthinget; Halvor Hoel mente, han havde lidt uret, og saa i
storthinget en samling af embedsmænd, som plagede bonden ved
for tunge skattepaalæg.
Røslein blev paa grund af sin ophidsende virksomhed udvist
af Norge i 1817; senere vilde den norske regjering have ham
udleveret eller sat under tiltale i Sverige; men i Sverige fandt
man, at der manglede beviser til at faa ham sat under tiltale.
Hans forhold som kongens lønnede agent befriede ham for
ubehageligheder. Røslein blev i Sverige og endte som bestyrer af
Elfdalens porfyrverk.
Halvor Hoel fortsatte sin virksomhed efter Røsleins
udvisning. Paa Hedemarken, i Valdres, Hallingdal og Ringerike blev
der ved Halvors virksomhed sat en bevægelse i gang, og den gik
ud paa, at man skulde gaa til Kristiania og tale med storthinget
og kongen. Da vilde skatterne blive lettede.
Den 26de august 1818 satte hedemarkingerne sig i bevægelse
mod Kristiania; men reisningen flk ikke almindelig tilslutning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
