Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
869
Halvor Hoel blev selv hjemme. Toget fra Hedemarken kom ikke
langt, da deltagerne lidt efter lidt gik bort; de fandt for mange
betænkeligheder ved at gaa med. Mod bønderne, som nærmed sig
Kristiania fra Hallingdal, Valdres og Ringerike, blev der sendt
soldater, og toget blev splittet. 270 af deltagerne blev arresterede, men
deraf slåp man løs alle undtagen 5 og senere 4 af disse. Der
blev reist sag imod hovedmændene for bevægelsen, og den trak
længe ud. Først i 1826 faldt høiesteretsdommen; Halvor Hoel, som
ved en kommissions dom af 1822 var blevet frikjendt, blev dømt til
at arbeide et aar i jern paa nærmeste fæstning, og flere af
deltagerne blev dømt til strafarbeide. Men straffen blev af kongen
nedsat til at gjælde det samme antal maaneder, som
høiesteretsdommen bestemte aar, og strafarbeidet omgjordes til arrest.
Tungest var det vistnok for Halvor at betale sin del af
procesomkostningerne ; det var han blevet dømt til, og de beløb sig til
900 spd.; han holdt paa med betalingen af dem i mange aar.
Efter høiesteretsdommen søgte Halvor Hoel audiens hos kongen,
da han var i Kristiania, og klagede over de økonomiske
vanskeligheder, han var kommen i ved processen. Kongen gav da
Halvor en aarlig pension af 150 spd.
Under thraniterurolighederne var der en del optøier paa
Hedemarken, hvilke vistnok ikke direkte var fremkaldt ved
Markus Thranes agitation, men dog var paavirket ved denne, og den
var nærmest rettet mod inkassatorer, aagerkarle og blodsugere.
De for amtet vigtige begivenheder i retning af
kommunika-tionsvæsenets udvikling er omtalt ovenfor, saaledes bygningen af
veie, dampskibsfartens udvikling, særlig paa Mjøsen (pag. 766) og
anlægget af alle jernbanerne (pag. 724).
Amtet flk en kjøbstad ved lov af 26de april 1848 «om en
kjøbstads oprettelse i Vangs præstegjeld», og en anden kjøbstad
flk amtet ved lov af 15de april 1854, hvorved Kongsvinger leir
og tilstødende strækninger skal være kjøbstad under navn af
«Kongsvinger».
Amtmænd i Hedemarkens amt. Oplandenes amt oprettedes ved
resolution af 22de februar 1757. Den første amtmand var
Matthias Collett, som boede paa Kvæka i Vang. Han døde 1759.
Christian Petersen, amtmand fra 1761—1768, før
oberstløitnant og zahlkasserer, blev som amtmand boende i Kristiania.
Han forflyttedes som stiftamtmand til Bergen i 1768.
Baron Christian Frederik Holk, amtmand fra 1768—1781,
boede først paa Ringnes i Stange, senere paa Lovisenberg i Vang.
Ved hans død 4de april deltes amtet, og Hedemarkens
amtmands-embede blev oprettet lite april 1781.
Den første amtmand var Ditlev von Pentz, udnævnt 17de
april 1781; han var født i Aarhus 10de december 1744 og døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
