Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
HKDEMARKKXS AMT.
findis i himmerige. Denne hon bad hand med grædende taare
oc sagde, vale, vale, vale."
Biskopen blev holdt i et, som det synes, mildt fængsel i
Andvordskov kloster paa Sjælland. Bispegaarden sekulariseredes
og gjordes til residens for den kgl. høvedsmand eller lensherre.
Hamar stift blev lagt til Oslo.
Allerede i 1537 ophørte Oplandenes lagmand at have sit
faste tilhold paa Hamar, og da skolen nedlagdes og bispestolen
inddroges under Oslo biskop, tabte stedet sin betydning; dog
nævnes endnu i en skrivelse af 1546 det «aarlige marked i
Hamarby . Kun bispegaarden og domkirken stod endnu tilbage.
Under krigen med Sverige blev Hamar gaard indtaget af
svenskerne (13de februar 1567), og ved svenskernes tilbagetog
fra Oslo brændte de Hamar gaard af og lod murene sprænge
med krudt; dette skede dog ikke fuldstændig, thi endnu ved
aar 1707 stod den søndre mur «med sin gavl og ligeledes den
nordre, medens den østre og vestre mur var meget forfaldne.
Traditionen om, at ogsaa byen Hamar skulde være ødelagt i 1567,
er urigtig, derimod er det rimeligt, at domkirken har lidt noget,
thi i 1569 siges i et kongebrev, at Hamar domkirke af
fien-derne er brændt paa taarn og tag, dog skal den staa til at
hjælpe, om Hamar kommunes rente lægges til samme kirkes
bygning».
Nu findes af det gamle Hamar, foruden grundvolden af
korskirken, over jorden kun levninger af bispegaarden og
domkirken.
Der er en gammel, oftere eiteret beskrivelse af Hamar fra 1553.
Om skriftets tilblivelse fortæller dette selv, at. 22de juli 1553
var tilstede paa Hamars gaard 4 medlemmer af Hamars kapitel,
Oplandenes lagmand, to nærboende adelsmænd med flere
geistlige, adelsmænd og bønder hos befalingsmanden Christiern Munk,
og at disse tilsammen gjennemgik biskoperues regnskabsbøger og
breve for at faa indblik i det gamle Hamars leilighed , og at
som resultat af dette fremgik den foreliggende beskrivelse, som
blev indført af Chr. Munk i lians egen bog , hvorfra da
afskriften skulde stamme.
Hamars beskrivelse synes virkelig forfattet i 1553, men den
er fuld af opdigtelser og i det hele upaalidelig.
Professor G. Storm betegner den som en trohjertig
beskrivelse, som ikke kan frakjendes betydning som historisk kilde,
men forfatteren skriver under indtryk af den ældre tids storre
forhold og ser disse i belysning af kilder, som han misforstod
eller urettelig indførte i sin beskrivelse.
Forfatteren har personligt kjendskab til steder og forhold,
men hans erindringer har blandet sig med indtryk fra større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
