Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAMAR BY.
15
byforhold andetsteds, saa at han herunder har skildret Hamar
med altfor stærke farver, og hvad han siger, er ofte ligetil
opdigtet. Byens grændser og udstrækning, institutioner,
folkemængde o. s. v. er dels helt uhistoriske, dels forstørrede.
Om skriftet førtes i 1890 en skriftveksel i «Historisk
tidsskrift mellem professorerne G. Storm og L. Daae. Rektor
Erichsen har gjort det sandsynligt, at beskrivelsens forfatter er den i
selve beskrivelsen omtalte «dreng» ved navn Lars Hummer.
Han var en fjern slægtning af biskop Mogens og søn af
dennes gaardsfoged; han havde gaaet paa skole i Hamar og fulgte
biskop Mogens til Andvordskov ktoster i Danmark, hvor han blev
i 5 aar. Senere blev han immatrikuleret i Rostock og træffes i
1565 som luthersk kannik i Oslo, hvor han dode 1567.
Skildringen af det gamle Hamar er utvilsomt baaret af en
ægte poetisk stemning, trods den ubehjælpelige udtryksmaade, og
denne Hamar-krønike maa derhos omtales som den nye norske
litteraturs første originale skrift. Det daterer sig vistnok fra
1553, men dets indhold er knyttet til begivenhederne ved Hamar
bispegaards overgivelse i 1537 og tilstanden vinder de gamle
bispers styre.
Skriftet begynder med en skildring af kloster, domkirke og
bispegaard; her er forfatteren hjemme. Her kjender han hvert
kammer i husene, hver kjælder og underjordisk gang under dem.
Indtrykket af alle bygningers storhed, kirkens pragt og udstyr
lever i hans sind. Ligesaa opfyldt er han af tanken paa de
store haver, der strakte sig lige ned til Mjøsen.
Men naar han kommer udenfor klostret, domkirken og
bispegaarden, begynder fantasien at løbe vild for ham, og ikke mindre,
naar han anfører, hvad han liar læst ud af gamle dokumenter,
og naar han begynder at anfore tal. Han lader saaledes
bispegaarden have rum til tusen mand, om der gjordes behov; han
fortæller, at der i Klosterstrædet var mere end 200 gaarde o. s. v.
Han priser de gamle tider og deres velvære; i biskop Sigurds
tid kunde man kjøbe fløiel for 8 og silke for 3 skilling alneu,
og for 8 skilling kunde man holde et barn i kost et helt aar
paa Hamar. Borgerne paa Hamar havde rige frugthaver, saa det
var en ringe borger, som ikke af sine haver havde til eget brug
Vi most og Vä læst kirsebærdrank; der vankede alt det,
som godt var, og der var nok i alle husene, baade i Hamar by
og paa landsbygden. Der gaves kostelige embedsmænd
(haandværkere, tysk: amtsleute), saa der ikke fandtes bedre i hele
Norges rige. Og i kong Haakons tid ved aar 1300 stod Hamar by
i sit ypperste flor; da fandtes der 1800 veragtige (vaabenføre)
mænd. Kjærligheden til naturen kommer frem hos denne
klosterhavernes fostersøn; han mindes de herlige vellugtende trær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
