Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•20
HEDEMARKENS AMT.
Naar som helst at de saa haft’de ringet, siden dereffter skulle do
ringe oc kime huer som de mest kunde, dog skulle de skicke sig
i den maade ligesom vdi domkiercken, oc icke lenger. Item naar som
det var blidt oc stille ver, da kunde man hore lang vei til land,
oc de som reede omkring Hammer kiercke eller kiobstad, da
maatte man hore, naar som presten og degnene siuuge i kiercken
oc orgeverkernis lyd hordis, at den som icke haffde et steenhierte
maatte glæde aft’ glæde for Guds v-sigelige naade oc miskund
imod mennisken oc for Gud hellige ord oc de deylige psalmer
som de horde siunge der.
Da dette skrift om det gamle Hamar, som omtalt, er
upaalidelige og bispesædet med dets omgivelser er skildret med
poetiske overdrivelser, saa har man sögt at skille det, som er sandt,
ifra det, som er digt.
De bygninger, som omtales, kjendes med en enkelt
undtagelse andetsteds fra, saaledes klostret, kommunen, skolen,
kors-brodrenes gaarde, bispegaarden, domkirken og korskirken; deres
spor kan for det meste endnu gjenfindes omkring domkirken.
De i beskrivelsen nævnte stedsnavne er ogsaa for storste delen
bevarede: Hakeboek er den bæk, som nu begrændser Hamar by
mod vest; Hölset er nu indlemmet i byen i dens nordøstlige del ;
Aspeholmen er nu landfast med byen og navnet vistnok tabt ,
men den nævnes paa et kart fra ca. 1820 og laa der, hvor nu
jernbanebroen over Aakersviken lander. Aloer heder nu Alaug og
ligger under Furuberget o. s. v. Grønnegade er den vei, som
fra Staldgaarden udhusbygningerne paa Storhammer gaar mod
nordøst forbi ruinerne af korskapellet, hvis røde teglsten endnu
findes; Klosterstrædet, som gik fra klosterkirkegaarden temmelig
nær stranden over Hakebæk mod Holset, svarer til den bevarede
vei langs stranden fra Storhammer gaard til den nuværende by;
Biskopstrædet, der gik mod nord henimod Furuberget, kjendes
vistnok heller ikke af navn, men veien findes fremdeles. Kun af
den St. Jørgens kirke, som forfatteren omtaler, er ethvert spor
forsvundet. En St. Jørgens kirke» vil i den senere middelalder
betyde en hospitalskirke eller specielt kirke ved et hospital for
spedalske, selv om hospitalet er indviet til en anden helgen end
St. Jørgen. «St. Jørgens kirke er vistnok identisk med Hamar
hospital > ; dettes geografiske beliggenhed maa da have været
mellem korskapellet og Hakebæk.
Domkirken med bispegaard, skole og kloster,
kommunegaar-den med enkelte korsbrodregaarde, lagmandsgaarden, korskapellet
med hospitalet (korsgaarden) er saaledes tilsammen, hvad der
kjendes fra det gamle Hamar, og disse gaarde synes alle at have
ligget i det nærmeste naboskab om kirken, undtagen det lidt
fjernere korskapel med dets hospital.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
