Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAMAR BY.
21
Tæt østenfor domkirkens kor gik efter dette Biskopstrædet fra
syd til nord henimod Furuberget, og ved dette stræde laa
biskop-gaarden. Videre gik, som nævnt, Grønnegade fra domkirken mod
nordøst, og nedenfor, denne gade mod stranden laa «klostret» ved
Klosterstrædet, sandsynligvis det samme som den vei, der nu mod
øst gaar indover til byen. Beliggenheden af disse gaarde var slig,
at folk i domkirkens midttaarn og biskopgaardens taarn «kunde
staa og tale med hverandre, naar som de talede noget høit»,
ligeledes at bispen kunde «staa i sit kammers og sal og høre
derpaa, naar som at presterne og degnene sjunge enten i klostret,
kirken eller skolen». *
Biskopgaarden var maaske oprindelig af tømmer; det berettes
nemlig i slutningen af det 16de aarhundrede, at den daværende
gaard af sten var grundlagt af biskop Peter (1252—1259), fortsat
af bans eftermænd Gilbert († 1278) og Ingjald (1304—1314), og
endelig af den yngre biskop Peter (1426— 1441) paabygget et høit
taarn, jevnhøit med domkirkens store midttaarn. I gaarden nævnes
den søndre maalstue» (1317), «Nikolausloftet» (1324), et rum med
det underlige navn «bakskjorta» (1358), «raadmandsstuen» (1359
og hallen (1395—1466), der, som det synes, ogsaa blev brugt til
retslokale, da der i det mindste i sidstnævnte aar blev afsagt en
dom af lagmanden i dette rum. Gaarden blev i 1453 og 1502
indtaget og plyndret af svenskerne og, som det synes, tildels brændt.
1 1539 siges den at være «saare meget forfalden». Det omtalte
taarn nævnes endnu i 1551, da kongen gav ordre til, at det skulde
gjøres færdigt ’. Formodentlig blev det ødelagt af svenskerne
i 1567, da gaarden, som det heder, blev sprængt med krudt.
Bispegaarden strakte sig, som det endnu kan sees af dens
levninger i den saakaldte «Staldgaard», fra nord til syd, havde gavl
i hver smalende og paa østsiden en indgangsport, formodentlig den
samme rundbuede port, der endnu sees paa denne side af
gaards-pladsen, hvor der forresten flere steder viser sig spor af
fundamenter med gammel kalk.
I 1707 omtaler sognepræst Sverdrup i Vang, at der i denne
forfaldne» bygning sees endnu «i det nordvestre hjørne et lidet
muret kammer med sin røggang i muren samt alle huller, hvor
bjælkerne i fordum tider i muren have ligget over hinanden, der
noksom udviser, at der udi have været mange logementer».
Klosteret var et dominikanerkloster (conventus hamarensis), hvis
prior nævnes i 1511; i en jordebog kaldes det «Sankt Antoni
kloster», og det laa «søndenfor Biskopgaarden ved stranden». Hvor
gammelt dette kloster var, vides ikke; maaske var det stiftet af
biskop Hermann eller biskop Karl Jenssen.
I det bedste haandskrift af den ovennævnte beskrivelse af
Hamar kaldes klosteret alene Hamars kloster. Kun paa et enkelt sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
