Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•24
HEDEMARKENS AMT.
i 1693 en flöi paa sydsiden og et vaabenhus, i 1697 et sakristi
østenfor koret; endvidere ved Nes kirke i 1698 en flöi paa nord
siden og i 1704 en tilsvarende paa sydsiden; ved Stange kirke
anvendtes i 1703 blandt andre stene et helt portal fra ruinerne
til en flöi paa nordsiden, ligesom der i 1702 —1707 til opforelse
af en ny kirke paa Furnes blev benyttet stene fra domkirkens
ruiner, hvoraf der ogsaa, ialfald før 1770, anvendtes endel til
opførelse af et hvælvet rum i hovedbygningen paa Saxlund i Stange
og endel til et vaabenhus i Balke kirke paa Toten. Stene flk
ogsaa anvendelse til Storhammers udhusbygninger, og dels blev
de brugt til at brænde kalk. Derfor er der nu saa lidet igjen
af kirkens mure. Af gjenstande, som skal have tilhørt kirken,
kjendtes et broncebeslag med indskriften: ave Maria gracia, fæstet
til sakristidøren i Nes kirke.
I 1846 1848 lod foreningen til norske fortidsmindesmærkers
bevaring en del af ruinerne oprense. I 1884 og 1885 blev de
fuldstændig udgravne af selskabet til Hamar bys vel med bidrag af den
ovennævnte forening og under ledning af ingeniør J. F. Didrikson.
Ruinerne fremviser to byggeperioder. I den ældste periode
anvendtes udelukkende kvadre af graa kalksten, i den nyere er
ogsaa benyttet dels rødbrun sandsten fra Furnes og dels rød
teglsten. Kirken har fra forst af havt en længde af 48 m.,
medens den i sin sidste periode var 57 m. lang. Bygningen var
en tredelt basilika eller et langhus med forhøiet mellemskib, tver
skib, et taarn i hvert af de vestre hjørner og et større taarn.
Mellemskibets mure bares af 3 runde piller, forenede med
rundbuer. Foruden hovedindgangen mod vest har skibet havt en dor
paa sydsiden, hvor der er teglstensgulv, altsaa fra yngre tid,
medens kirkens gulv ellers har været belagt med firkantede
stenheller. De to taarne mod vest havde hvælvede kapeller. Koret
var lavere end skibet og afsluttet mod øst med en halvrund
apsis, hvis fundament endnu er tilstede; ved siden af koret var
to mindre rum, hvoraf det nordre uden tvil tjente som sakristi.
Sakristiet var dækket med tondehvælv, hvoraf den vestre del
endnu er levnet. 1 sin helhed synes bygningen oprindelig at
have været noget tarvelig udstyret og med kun faa detaljer. Af
de nu tilværende levninger kan ialfald ikke sees profileringer
anvendte undtagen paa et par steder.
Hamar domkapitels segl har denne omskrift: -j- Sif/iH(nm)
capitidi eccl/esjie hainareii(sis), o: Hamar kirkes domkapitels segl.
Kirkens hovedformer er de, som var eiendommelige for den
engelsk-normanniske stil. Senere flk bygningen mod øst gothisk
stil, sandsynligvis i løbet af det 13de aarhundredes sidste halvdel
og de første tiaar af det 14de. Det store midttaarn blev
vistnok forlioiet, og koret og sakristiet blev forlængede mod øst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
