Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAMAR BY.
fortælles i den upaalidelige Hamar beskrivelse fra 1533, at
Xico-laus Breakspeare († 1159), efterat han i 1154 var bleven pave
under navnet Hadrian IV, skaffede haandværkere og stenhuggere
til kirkens bygning; disse maa da nærmest være komne fra
England, og kirken lignede ogsaa domkirken i York. Efter de ældre
beretninger, hvortil biskop Jens Nilsson i det 16de aarhundrede
støtter sig, skulde efter biskop Arnald hans eftermænd Ragnar,
Ivar, Halvard, Paal, Gilbert og Ingjald været virksomme ved
bygningen af kirken. Kirken var maaske faerdig før biskop Ivars
tid, 1197, og blev senere udvidet indtil biskop Ingjald 1305
~ -1314). „
Ved biskopsstolens nedlæggelse i 1537 synes kirken fremdeles
at være benyttet til gadstjeneste. Dog var den i en skrøbelig
forfatning i 1549, da lensherren paa Akershus, Peder Hanssøn,
foreslog for kongen, at den skulde rives. Kongen bestemte dog,
at dette skulde udsættes, og i 1551 gav han befaling om at
istandsætte kirken, anseende, at det er den skjønneste kirke,
som er udi alt vort rige Norge . I 1567 overgik kirken en brand
under svenskernes ophold der; samtidig var det formodentlig, at
klokkerne kom bort.
I et kongebrev af 1569 siges, at domkirken var ødelagt paa
taarne og tag, men dog skal igjen staa til at hjælpe, om Hamars
kommunes rente lægges til samme kirkes bygning .
Kannikerne havde i 1575 forbedret kirken, saa de den nu
største parten har faaet under tag . Kapitlet fik til bygningens
istandsættelse den halve tieude for 1575 af alle stiftets kirker,
som ikke selv trængte dertil. Efter kongebrev af 1582 skulde
kirkens rente anvendes til at færdiggjøre kirken paa spær, tag
og indbygning’.
I et kongebrev af 1584 siges, at kirken ikke mere staar til
at hjælpe og holde ved magt uden stor bekostning . I 1670
styrtede kirkens vestre gavl ned. I 1686 faldt det hvælvede
kapel i det nordre taarn ved indgangen ned. I 1689 faldt det
store krucifix af ek ned.
Krucifixet var ved en jernkrampe fæstet til muren med saadan
fordeling af tyngdepunktet, at det bevægedes ved det ringeste
lufttræk; billedets hoved var hult og rummede en pot vand, og
i øinenes hulhed var indsat porøst træ, saa at man efter leilighed
kunde lade billedet fælde taarer.
I 1692 styrtede kirkens store midttaarn ned med spir, hvorpaa
der var 10 fløie med knapper, en hane og 3 kors, alt forgyldt, og
et zeigerværk eller uhr med timeklokke. Endelig blev i 1698—1703
af sakristiet ved korets nordside bortrevet dets øverste del.
De prægtige kvaderstene gjorde folk sig nyttige. Saaledes
blev deraf ved Vang kirke i 1673 opført en fløi paa nordsiden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
