Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGSVINGER HV.
47
stærk bebyggelse, hvorimod der mellem Ny Storgade og den
nederste del af byen er et dels ubebygget, dels tyndt bebygget
terræn.
Paa sydsiden af .elven gaar Glommegaden fra broen forbi
jernbanestationen. Denne bydel, der er vokset adskillig i de
senere aar, har foruden længdegaden kun begyndelse til et par
tvergader. Her ligger jernbanens anlæg: Lokomotivhus,
godshus, halle, stationsbygning, værksted og smedje.
Paa enkelte undtagelser nær eies de gaardene tilliggende
grunde af Kongsvinger fæstning eller staten, af hvem de er
bort-fæstede mod kr. 28.67 pr. lOOFm.2 Nogle enkelte grundstykker
inden byens grændser, paa hvilke der tildels er opført
bygninger, eies ogsaa af private; fæstesummen for disse grundstyk
keier omtrent ens med de for fæstningen gjældende.
Byens fortid. Da Kongsvinger fæstning var opført, blev der
ned gjennem tiderne bygget adskilligt paa sydsiden af
fæstningens glacis.
Naar fæstningen paabegyndtes, vides ikke sikkert; det
antages, at dens anlæg skriver sig fra krigens tid 1643—45; den
første skandse, som i begyndelsen kaldtes Vinger skandse,
opførtes ialfald i denne tid. Fæstningens opforelse tog tid; den
blev først bragt i regulær forsvarstilstand i feltmarschal Wedels
tid 1683. Det antages, at fæstningens tilblivelse skyldes præsten
Kjeld Stub. der tidligere havde været kaptein i udenlandsk tjeneste,
og som senere udmærkede sig under krigene som
grændsebefa-lingsmand i Akershus. Efter krigen vendte Stub tilbage til sit
præstegjeld - Nes i Øvre Romerike. Under krigen i 1808—14
blev anlagt nogle forter under fæstningen, saaledes et par forter
paa gaarden Rolighed, hvorfor fæstningen betaler en aarlig afgift.
Det først bebyggede strøg med tre mod fæstningen gaaende gader
og to tvergader hørte under Vinger landsogn og havde med dette
alle offentlige og kommunale indretninger fælles.
Stedet benævntes i almindelighed Kongsvinger leir.
Det var besætningen og den øvrige befolkning, som gjennem
tiderne opholdt sig paa fæstningen, der hovedsagelig gav stødet
til bebyggelsen i leiren. Hertil kom stedets centrale beliggenhed
I leirens bedste tid, i sidste halvdel af det 18de aarhundrede,
gik det noksaa raskt fremad i økonomisk henseende med
handelsstanden og tildels haandværksstanden i leiren. Handelsstanden
nød beskyttelse ved den tids handelslovgivning; kun faa
landhandlere var i besiddelse af kongelig bevilling, hvilket udfordredes
for at drive almindelig landhandel eller, som det kaldtes,
kræmmerhandel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
