Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 r,
HEDEMARKENS AMT.
Beslutning om leireus udskillelse fra Vinger og en kjøbstads
oprettelse fattedes i 1854, og under 15de april 1854
sanktioneredes «Lov om oprettelse af en kjøbstad ved Kongsvinger i
Vinger præstegjeld, Hedemarkens amt».
Den nye kjøbstads første kommunebestyrelse valgtes i møde
den 31te april 1855.
I)a Kongsvinger blev kjøbstad, indskrænkede leirens hele
udstrækning sig til den nuværende Løkkegade, hvorfra udgik
Grænd-segaden, Vestre gade, Storgaden og Fæstningsgaden, der saaledes
dannede stedets beboelses- og forretningsstrøg. Den øvrige
bebyggelse inden byen er ny siden den tid.
Byens folketal var den 31te december 1854 ialt 472
indvaanere; ved stedets overgang til kjøbstad var imidlertid ikke
saa ganske faa, nærmest haandværkere, flyttet inden dennes
grændser, saa stedets indbyggerantal 8 aar tidligere neppe kan
ansættes til mere end 300 mennesker.
Den nye kjøbstad kunde ikke modtage flere næringsdrivende
inden sine snævre grændser end de allerede fra leirens tid bo
satte. Eiendommenes antal var lidet, mangel paa husrum maatte
afhjælpes, og fra den første tid efter byens oprettelse hidrører
den hele øvre bys bebyggelse ved Storgaden, Torvgaden,
Kirkegaden o. fl.; den førstnævnte gade var et led i «den nye vei ,
der fra 1854–55 blev oparbeidet til den under opførelse værende
bro over Glommen mellem Traastad og Kurud eiendomme.
Samtidig med den her nævnte længere veilinje oparbejdedes ogsaa
den saakaldte «Vangsvei», der munder ud i Brogaden ved
bedehuset.
Gadenavne fastsloges af Kongsvinger formand- og
repræsentantskab 1ste december 1855 ialt for 12 gader, nemlig:
Kirke-gaden, Fæstningsgaden, Storgaden, Vestre gade, Grændsegaden,
Voldgaden, Nordre gade, Løkkegaden, Kirkestrædet, Nygaden,
Alfsgaden og Torvgaden. I 1857 reiste sig i den gamle bydel
stedets første stenbygning, den saakaldte Howbrendergaard.
I de første aar efter stedets overgang til kjøbstad øgedes
indvaanernes antal ved indflyttere, haandværkere eller handelsfolk.
De forhaabninger, der var knyttede til denne bys anlæg, viste
sig at være i høi grad overdrevne. Vistnok har stedet tidligere
havt sine perioder med et forholdsvis livligt forretningsliv, som
f. eks. under de store jernbaneanlæg i 60-aarene, men
Kongsvinger har aldrig været det centrale punkt for forretningslivet i
Glommendalen.
Jernbanen til Kongsvinger aabnedes fredag den 3dje
oktober 1861.
Banestrækningen fra Kongsvinger til rigsgrændsen aabnedes
i 1865. Flisenbanen blev bygget fra 1891—93 og samme aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
