Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IilNGSAKEH HEKKED.
83
vede i et bakkeheld, uden overliggende haug. Det ene skelet var
kun omgivet af jord; ved det andet fandtes større stene under
det og paa det ene side. Ved det sidste skelet fandtes:
Arm-bøile af bronce, broncering, nogle smaa broncestykker, 3 runde,
medaljonformede hængesmj’kker af solv, 18 glasperler og
fragment af en krumkniv af jern. Skeletterne faldt næsten
fuldstændig sammen. Man har her aabenbart et kvindegravfund.
Ifølge optegnelser af præsten Mørch skal der desuden findes
flere levninger af de saakaldte bygdeborge i dette herred. Paa
et bjerg ved Steinseny er der en rmgmur af lose stene, der udgjør
1188 alen i omkreds, og indenfor en snævrere af 420 alens omkreds.
Paa nordre side er bjerget forsvaret af naturen, idet det med en
bråt væg falder ned i Mjøsen. Indenfor murene sees en tilgroet
dam. Steinsene/ ligger ved Furnesfjorden. Et lidet stykke
sydvest for befæstningen paa Steinseng findes en ringmur af lose
stene, 300 alen i omkreds, paa en kolle, kaldet Vinlose-Pynten.»
Paa Skandsbjerget ved gaarden Vardeberg sees (efter samme
optegnelse) en mur, opsat af løse stene, i ca. 320 alens længde i
omkreds øverst paa bjerget. 1 sjøen Næren skal der ogsaa efter
Morch ligge en stor holme, hvis top er befæstet med en dobbelt
mur. Denne befæstning blev dog i 1879 forgjæves eftersøgt af
Nicolaysen. Paa Stein (ved Mjøsen et stykke nordenfor Ringsaker
kirke) er der ved siden af veien til Lillehammer en rund
fjeldhøide, som hæver sig 80—100 fod over veien og har været
befæstet med en rund eller aflang vold af sten og jord, omtrent
3 alen bred.
Af befæstninger fra historisk tid kan nævnes Mjøskastellet.
Paa en holme i Mjøsen, straks ovenfor Ringsaker under
gaarden Stein, lod Haakon Haakonsson omkring 1234, ifølge hans
saga, anlægge en stenborg, det saakaldte Mjoskastel, hvoraf endnu
sees spor, ligesom holmen endnu bærer navn af «Borgen»,
<Stein-borga».
Sandsynligvis er borgen temmelig tidlig nedrevet, og efter
sagnet er stene derfra anvendt til udvidelse af Ringsaker kirke.
I Schønings tid, 1775, var intet tilbage undtagen de nedbrudte
mure, som var bevokset med hoie gran og furutræer. Kastellet
har ikke været stort, 32 alen i nord og syd og 30 alen i øst og
vest. Kastellet, der ifølge Hirdskraaen var til i begyndelsen af det
15de aarhundrede, brugtes da som statsfængsel.
Ringsaker hovedkirke, 155 m. o. h., er en korskirke af
huggen kalksten, opført i det tolvte aarhundrede, med 548 sidde
pladse. Ringsaker kirke er mærkelig ved sin ælde og sine gamle
begravelser, men især ved et kunstværk fra katholicismens sidste
tid, et alterskab, som ikke har sin lige i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
