Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 r,
HEDEMARKENS AMT.
Ringisakis kirkja var Ringsaker hovedkirkes gamle navn, den
var dediceret St. Olavns efter de pavelige nuntiers regnskaber
Kirken er ogsaa omtalt som viet St. Olav i det skrift, som blev
udgivet af Metcalfe i Oxford 1881 med titel: Passio et miracula
heati Ol avi, ø: Olav den helliges lidelse og mirakler, og som er
forfattet af erkebiskop Eystein (1161—1188).
Kirken var efter dette til i erkebiskop Eysteins tid.
Sagnet henlægger kirkens opforelse til forskjellige tider, dels
heder det, at kirken er bygget af Olav den hellige, dels at den
skriver sig fra tiden for Hamar bispestols oprettelse, dels at kong
Haakon Haakonsson skal have ladet den bekoste, og endelig at
den er opført i det 14de aarhundrede.
I en reisedagbog fra omkring. 1786 heder det: <Af Mjøsca
stellets Stene skal Ringsager Kirke være opbygget i det 14de
Seculo, det er af Stene fra Korgen ved Gaarden Sten.;
Ringsaker kirke var en «tredingskirke , hvilken benævnelse
paa Oplandene svarer til fylkeskirkerne. De ældste dele i den
er opfort af huggen kalksten; den er overkalket baade indvendig
og udvendig. Oprindelig var den en langstrakt, firkantet bygning
med sideskibe og et bredere og høiere mellemskib, baaret af piller
og buer; nu er den en korskirke. Hvælvet er overalt af sten,
ogsaa i taarnet over klokkerne. Taarnet ender i et spir, 66 m.
hoit, omgivet af 4 smaa taarne.
Tiendesamleren Peter Gervasius kalder den i sin
indberetning til paven i aaret 1327 og 28 (udg. af P. A. Munch) ecclesia
heati Olaui de RingMsagør: .
At kirken er opført i Haakon Haakonssons tid omtales af
svensken Carlström, som i 1804 skrev om «Hedemarkens geistlige
Antiqviteter», men disse Carlstrøms beretninger er løse og
upaalidelige.
I Flatøbogen, hvor alle kong Haakons byggeforetagender er
optegnede, nævnes Mjøskastellet og en gildebal paa Ringsaker,
men ikke kirken.
Haakon Haakonssons saga sætter kirken i forbindelse med en
begivenhed, som indtraf aar 1240 i hertug Skules tid. En af
hans høvdinger, Alf Leifastad, tog med sine mænd tilflugt til
Ringsaker kirke. Kongens lendermænd kringsatte kirken og blev
der til ud paa dagen, men da modtog de efterretning om, at
Skule selv kom nordenfra, hvorefter lendermændene ophævede
beleiringen og slåp tienderne ud.
I Ringsaker kaldsbog findes en notis af sognepræst Henrich
Ancher, hos hvem rektor Schøning var paa besøg i 1775: «Da
ingen Efterretning haves om Ringsagers Hovedkirkes Alder, maa
anmærkes: Kirkehistorien melder, at i det 12te Seculo Kardinal
Nicolaus, som den 4de December 1154 blev ud valt Pave med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
