Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IilNGSAKEH HEKKED.
85
navn: Adrianus 4de, lod sende Stenhuggere og Arbejdere til
Norge for at bygge Kirke i Hammer, kan da formodes samme Tid
at have bygget Ringsager Hoved-Kirke, som baade kand sluttes
af det skiønue Arbeyde og skiønne Hvelving, saa og at de Pillarer
med Bue over, er ganske overensstemmende med de Pillarer og
Bue, som endnu staar igjen af Hammers Kirke Til denne
anskuelse, hvis ophavsmand sandsynligvis er rektor Schøning, slutter
Kraft sig i sin <Norges Beskrivelse», hvor han nævner aaret 1152
som tidspunktet for Ringsaker kildes paabegyndelse.
Der er et sagn, som tillægger Olav den hellige Ringsaker
kirkes opførelse. Kirken skal være bygget af Olav den hellige
paa det sted, hvor han vandt seier over dere mod ham forenede
konger, og det heder, at der forskreves stenhuggere fra Italien
til denne kirke, hvilke var fem aar om sammes bygning.» Dette
sagn er første gang anført af præsten Sverdrup i Vang i slutten
af det 17de aarhundrede.
Sagaen fortæller, at Olav den hellige paa sin tur fra
Trondhjem sydover i 1021 kristnede Hedemarken, byggede kirker og
ansatte præster.
At kirken ikke er saa gammel som fra Olav den helliges tid,
synes klart allerede deraf, at den er viet til ham som helgen, og
da er den følgelig opført efter hans død.
Kirken er i den senere middelalder bleven udvidet til en delvis
spidsbuet korskirke, men var oprindelig en treskibet basilika uden
tverskib, ligesom Gamle Akers kirke, med hvilken den ogsaa har de
lavtrykte terningkapitæler tilfælles, der smykker dens rundpiller, af
hvilke den har to paa hver side af midtskibet. Kirken har
tønde-hvælv over midtskibet og halvtøndehvælv over begge sideskibe,
der synes at henpege paa franske, dog vel snarere normanniske
end sydfranske forbilleder. Midtskibets overvæg har ingen
vinduer. I)et kan ikke afgjøres, om koret har været halvrundt
afsluttet, da det er udvidet i den senere tid. Tidlig, skjønt ikke
oprindelig, flk den et mægtigt taarn med smukke, romanske
dob-beltbuede vinduer over krydset, baaret paa samme maade som
Gamle Akers kirkes af korvæggen i øst og to firkantede piller i vest,
og i den gothiske periode flk kirken tverskib og forlænget kor,
retvinklet afsluttet og forsynet med spidsbuede vinduer. I 1694
blev den smukke, slanke taarnhjelm, med fire smaataarne
omkring, opsat af taarnbyggeren Ivar Hjelmen fra Gran.
Kirken synes at være herjet af ild, uvist naar, men
sikkerlig før kirkens senere udvidelse.
En runeindskrift i Ringsaker kirkes kor paa en runering,
som er omtalt af rektor Schøning, lyder efter professor 0. Rygh i
oldnorsk form saaledes: f’essar huröir gerÖi ßorör å stafi en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
