Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 r, HEDEMARKENS AMT.
tavlen falder i 4 dele, midtpartiet, den egentlige tavle, de to
floi-dore og fodstykket, prædella.
Midtpartiet forestiller: 1. Korsfæstelsen. 2. Kristi modtagelse
af sin fader efter himmelfarten. 3. Derunder et rum med for
gyldt jerngitter, og indenfor sidder en kristusfigur med
tornekronen og lænderklædet.
Paa hoire side af midtpartiet er: 4. Jomfru Marias kroning
og derunder 5. hyrdernes tilbedelse i Betlehem.
Paa venstre side af midtpartiet er: 6. Kristi stamtræ, og
derunder 7. de hellige tre kongers besøg i Betlehem.
Paa nordre fløidor er 6 helgenbilleder: St. Olav, Johannes
den døber, St. Halvard, St. Laurentius, St. Christoforus, der bærer
Kristusbarnet, og St. Nicolaus af Bari.
Paa søndre fløidør er 6 billeder af helgeninder: Maria
Magdalena med salvekrukken, St. Catharina af Alexandria, St.
Elisabeth af Thüringen i rosenunderet, St. Gertrude af Nivelles i
Brabant, St. Margaretha i Antiocliia og St. Barbara.
Naar floidørene er lukkede, sees paa deres udvendige side
lire afdelinger, hvert med et maleri. Paa nordre dør: Johannes
den dobers halshugning, derunder Johannes den evangelist; paa
søndre side de 10 000 martyrer og derunder de 1 1 000 jomfruers
martyrdom.
Paa prædellaen eller alterets fodstykke er midtpartiet et
lidet skab for sig med udskaarne billeder, der forestiller Kristus
paa regnbuen som salvator mundi. Maleriet paa hoire dørs
ind-side af dette lille skab er St. Georg i kamp med dragen, paa
indsiden af den søndre dør er et maleri af St. Martin af Tours.
Naar disse døre lukkes, er udenpaa dørene malerier af fire
kirkefædre: Gregor den store, Ambrosius, Hieronimus og
Augustin. I det nordre sidefelt er St. Sebastian og i det søndre St.
Rochus.>
Ringsaker kirkes altertavle er af nederlandsk oprindelse og
vides med sikkerhed at være anskaffet af en præst, hvis
virksomhed falder netop paa reformationstiden, idet han baade
valstedets sidste katholske geistlige og dets förste sognepræst efter
lutheranismens officielle indførelse. Hans navn var Anstein Jons
son Schonek, og han har rimeligvis, da han fører vaaben (det
hyppigt forekommende Schoncke -mærke), tilhort en af de smaa
oplandske adelsætter.
Hr. Anstein har studeret i Rostock 1518, blev senere kannik i
Hamar og var allerede 1527 sognepræst til Ringsaker. Den
sidste hamarbiskop Mogens, der afsattes 1537, sees at have
benyttet ham i en vigtig sendelse. Mail finder ham endnu som
præst 1546, men i 1547 sees han at være død. Allerede i det
1 (ide aarhundrede findes hans altertavle omtalt som en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
