- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
90

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8 r,

HEDEMARKENS AMT.

gylden eller omtrent 755 kroner, hvad der efter pengenes
daværende værdi svarer til ca. 8 000 kroner.

Efter enevældets indførelse opstod ofte vanskeligheder ved
kollision af menighedens valgret og kongebud. Bekjendte
skan-dalhistorier fandt sted i Ringsaker.

Alf Pederssøn, søn af Trondhjems lagmand Peder Alfsson og
broder til fronspresten Ivar Pederssøn, blev 1652 kapellan hos
ringsakerpræsten Jens Kristoft’ersson, en sønnesøn af oslobispen
Jens Nilssøn, og ægtede omtrent ved samme tid Jens’s steddatter.
Jens og Alf kunde ikke godt trække sammen, da Alf var en myndig
herre — han bar navnet «paven» —, og i 1660 traf Jens aftale
med sorenskriver Nils Muus’s son Didrik om, at han skulde være
huskapellan og faa Ringsaker kald efter Jens’s død.

Mellem Alf og Didrik opstod der nu kamp. En bededag,
da den sidste skulde præke, blev han saaledes stødt fra
prækestolen, og traditionen lægger til, at Alf gav sin modparts gamle
fader, sorenskriveren, et kjæprap i hovedet, engang han kom til
kirke. Domkapitlet og herredagen dømte i 1661, at Alf burde
sit kapellan-embede fremdeles at forestaa, og at Didrik skulde
nyde sin nødtørftige underholdning hos Jens, men Didrik skulde
have kaldet, naar Jens faldt fra, men nogen præstelig tjeneste
maatte han ikke udføre.

Didrik fik udvirket et kongebrev af 24de mai 166.’!, der gik
ud paa, at da Gudstjenesten i Kirkerne formedelst den senge
liggende Præsts Svaghed forsømmes og ikke for Kaldets
Vidtløftighed, som det sig burde, ved en Kapellan kan forrettes, skulde
Didrik i Sognepræstens, Hr. Jens Kristoffersøns, Sted og i hans
Svaghed forrette Gudstjenesten efter den Anordning, som Sogne
præsten inden og uden Kirken derom gjørende vorder

Alf vilde imidlertid ikke have nogen hjælp af Didrik, og en
provsteret dømte mellem dem den Ilte december 1663 paa
gaarden Lille-Bolstad i Ringsaker; det blev besluttet, at gudstjenesten
herefter skulde anordnes i overensstemmelse med kongebrevet af
24de mai, og Alf skulde den næste søndag forrette gudstjenesten
i Veldre annekskirke, men Didrik i Ringsaker kirke For
sikkerheds skyld besluttede provsten sig til at være tilstede for at se,
hvorledes det hele vilde gaa.

Da provsten og Didrik om morgenen kl. !> indfandt sig ved
kirken, kunde de ikke slippe ind; thi Alf havde kirkenøglen i forvaring.

Senere kom Alf og hans medhjælper Mikkel Kragvig op til
kirken og puffede Didrik uden videre til side.

Alf og hans konsorter gjorde saadan bulder og allarm i
kirken, at provsten fast ikke kunde beskrive den.

Efterat det var sammenringet, gik Didrik Muus for alteret.
Da kom Alf gaaende langs op ad kirkegulvet, og da han saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free