Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
HEDEMARKENS AMT.
1891. 1900.
Gjeter .... . . . . 332 157
Svin..... . . . . 723 1 166
Rensdyr . . . . 8 0
Høns..... . . . . 2 178 4 863
Ænder .... . . . . 4 7
Gjæs .... . . . . 19 11
Hikuber .... . . . . 12 4
Hovedmassen af kvæget i Vang og Furnes er af
telemarks-racen, og der er gjort meget for denne races udbredelse. Der
er flere okseholdsforeninger, og rene avlsdyr er anskaffet, ligesom
der livert aar indføres direkte fra Telemarken et betydeligt antal
kvæg. Paa nogle faa gaarde er stedegne kjor, og disse er vistnok
oprindelig indfort fra Gudbrandsdalen og tildels fra Østerdalen.
Salg af husdyr til slagtekvæg er af betydning for herrederne.
Heste kjøbes ikke for bygdens forsyning.
Salg af faar er aftaget meget.
Salg af svin er tiltaget i Vang herred, særlig i senere tid.
Salg af kjød ellei flesk er af nogen betydning.
Melkeproduktionen er tiltaget noget i senere tid.
Salg af melk er af megen betydning for herredet. Der
sælges til byer eller fabriker.
Salg af smør er af nogen betydning.
Salg af ost er af liden betydning.
Salg af uld er ikke af betydning.
Melkeudbyttet om aaret pr. ko angives i Vang i 1896—1900,
for de mere fremskredne gaardbrugere til 2 500 liter og
overhovedet i herredet til 1 500 liter, og i Furnes for de mere
fremskredne gaardbrugere til 2 200 liter og overhovedet i herredet
til 1 500 liter.
Furnes meieri begyndte sin virksomhed i 1891. I aaret
1900 er ialt indveiet 313 795 kg. melk. Det drives med damp.
Huseby meieri i Furnes begyndte sin virksomhed i
1898. I aaret 1900 er ialt indveiet 2 913 004 kg. melk. Det
drives med vand og damp.
Skogens veksterlighed er meget forskjellig. De
skogdan-nende træer er gran, furu og birk.
1 herredet vokser gran, furu, birk, asp, or, selje, vidje,
rogn, heg, hassel, ask, alm og ganske lidet Ion
De fleste gaarde i Vang har nogle mindre skogstrækninger,
saa omtrent 1 ä 200 maal pr. skyldmark. Skogen er noksaa
jevnt fordelt. Nogle gaarde har god, vel bevaret skog, men der
er ikke nogen særlig store skoggaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
