Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANG HERRED OG FURNES HERRED.
129
Ogsaa i Furnes har de fleste gaarde nogle mindre
skog-strækninger, saa omkring 1 ä 200 maal pr. 10 skyldmark.
Skogen er noksaa jevnt fordelt, men ingen har særlig store
skogstrækninger.
Den meste skog ligger i den før (bind I, pag. 440) omtalte
Vangs ålmenning, hvor skogbunden tildels er myrlændt og vandsyg.
Skogene har gaaet frem i den senere tid.
Herredets skoge leverer lidet sagtomnier og anden rundlast
og lidet props og sliberilast. *
Herredet behover ikke at kjøbe bygningstommer.
Salg af brændeved er ikke af betydning for herredet.
Herredet behøver ikke at kjøbe brændeved.
Middelprisen i Vang var i 1900 pr. meterfavn brændeved:
birk kr. 16.00, furu kr. 12.00, or kr. 10.00, gran kr. 10.00.
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var kr. 20.00,
og den almindelige dimension var 12 ä 14 alen 6 ä 7 toms.
Herredets skoge tilhorer udelukkende bygdens folk.
Middelprisen i Furnes i 1900 pr. meterfavn brændeved var:
birk kr. 13.50, or kr. 9.00, furu kr. 10.50, gran kr. 10.50.
Middelsprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var kr. 14.20,
og den almindelige dimension var 12 alen 6 toms.
Herredets skog tilhører udelukkende bygdens folk.
Store myrstrækninger er der i herredets nordlige del,
saaledes Jengaardsmyren paa vestsiden af Stenfjeldet, Langmyren
og Blaamyren vest for Ljimdselven, Kjeltaasmgren syd for Brnmundsjø,
Høljemyren paa grændsen mod Ringsaker, vest og nord for
Rusk-aasen, og Endeløsmyren paa hoiden mellem Brumunda og Aasta.
Alle disse myrer kan siges at danne eu sammenhængende
myrstrækning med en længdeudstrækning af 24 km. fra
Jengaards-myrens sydkant til Endeløsmyrens nordkant.
Paa hoiden nordenfor Aastas dalføre er ogsaa en større
myr-strækning.
Store myrstrækninger er der ikke i bygden i Vang. Nogle
gaarde har noksaa meget myr, andre mindre; myrerne har i
regelen været billige at dyrke og er gjenlagt og drives mest som
slaatteland. Myrerne er som regel af god beskaffenhed.
Mosemyrer er der næsten ikke i bygden, kun opunder
Vangs-aasen.
De mindre myrer, som i Furnes hist og her er spredt over
bygden, er for det meste dyrkede. Der er mest muldmyrer,
skikket til dyrkning.
Gode torvmyrer er der over store strækninger i ålmenningen.
Torv bruges i nogen udstrækning som brændsel, og torv kan
let hentes. I ålmenningen er 3 torvfabriker.
9 — Hedemarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
