Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
HEDEMARKENS AMT.
Efter kapellanens skematiske forklaring af 1891 udgjorde
gaardens besætning: 3 heste, 10 "kjor, 2 kalve og 6 faar samt
den gjennemsnitlige avling: 42 hl. byg, 42 hl. havre, 35 hl.
blandkorn, 14 hl. erter, 11 hl. rug, 210 hl. poteter, 12 000 kg. ho og
8 000 kg. halm.
Der er ingen husmandspladse.
Over 100 skyldmark havde i 1891 i Vang disse 2 gaarde:
Storhammer. Hamarr nævnes i middelalderen ofte i
kongesagaerne og i diplomer som bispesæde og kjøbstad (tildels som
saadan kaldet Hamarkaupangr), men ikke. som gaard.
Tillægget Stor- har gaarden faaet i senere tid i modsætning til
det ligeledes ved Mjøsen liggende Lillehammer i Faaberg, hvor
der ogsaa allerede i gamle dage var en kaupangr (markedsplads).
Den havde i 1891 i matrikulskyld 125.76 mark, S
husmandspladse med jord og 7 særskilt bortforpagtede stykker.
Husdyrhold i 1891 var: 23 heste, 93 storfæ, 26 svin og 71 høns.
Udsæden i 1890 var: 63.85 hl. byg, 5.3 hl. blandkorn, 47.2 hl. havre,
7.3 hl. havre til grønfoder, 27.4 hl. erter, 0.8 lii. vikker, 375.2
hl. poteter, 241 kg. græsfrø. Til kjøkkenhavevæksteranvendtes 20 ar.
Storliamnier nævnes, som berørt, ikke i middelalderen som
gaard, men her var bispesæde og markedsplads. Fra 1537 holdt
lensherren til her.
Ved brev af 1545 fik Peder Hanssøn, befalingsmand paa
Akershus slot, forat han des villigere skulde tjene kongen, forlening
paa «Hamer gaard» med Hedemarken og Østerdalen len, som en
ved navn Otto Andersson tidligere havde havt i værge, frit og
kvit saalænge han havde Akershus slot og len i værge og
befaling, dog saaledes, at han skulde holde gaarden i liævd.
Efter ham hk Kristiern Munk, befalingsmand paa Akershus,
i 1549 brev paa «Hanier gaard» mod at tjene deraf med 20
væragtige karle tillands og tilvands, naar behov gjøres, aarligen
antvarde i kongens kammer 100 daler og bygge og forbedre gaarden .
I 1551 forlenedes samme Kristiern Munk, da tituleret
embedsmand paa «Hamargaard , med Mariaklosteret i Oslo, forat
han skulde bygge og forbedre dette kloster og «færdiggjøre det
taarn, som staar paa Hamar gaard». Dette byggearbeide, som i
betragtelig grad skulde befæste stedet, og som skulde bekostes af
Kristiern Munk mod klosterets forlening, foranledigede ham til at
indsende en petition om at blive sikret besiddelsen af
Hamargaard» nogen tid, da han frygtede for, at han, vel han havde
opbygget taarnet, hvad vilde koste storligen, ikke skulde faa
beholde gaarden. Kongen beroligede ham ved løftet om at være
ham en naadig og gunstig herre, men lovede heller ikke mere.
I 1556 erholdt Jesper Friis brev paa «Hamar gaard» paa
samme betingelse — 20 væragtige karle o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
