Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANG HERRED OG El’RNES HERRED.
Derpaa flk kansleren Peder Huitfeldt i 1558 Hammer gaard .
De .20 væragtige skulde da tjenes med kost og fetalie».
Endelig kan nævnes, at Jørgen Bud i 1567 erholdt
forlenings-brev paa Hamers len og Hainergaard».
Det sees, at snart benyttes benævnelsen Hamer, snart
Hammer og snart Hamar.
Ved enevoldsmagtens indførelse (1660) kom lenet under det
vidtstrakte Akershus amt.
Gaarden Storhammer vedblevfænge efter 1567 at drives som
en kongelig ladegaard eller avlsgaard, hvortil almuen maatte «gjøre
ægt og arbeide), o: kjøring og almindeligt gaardsarbeide. Efter
ansøgning blev det tilladt bønderne at betale en afgift isteden. Denne
fastsattes i 1633 for hver «hel gaard» til en halv daler, for hver
halv gaard til en ort og for hver ødegaard til en halv ort. Dette
er oprindelsen til den saakaldte hamarskat .
Fra omkring 1640 indehavdes gaarden af statholder
Hannibal Sehested, som deraf oprettede en hovedgaard. Da hans
vidtløftige godser igjen var komne under kronen, blev Storhammer
i 1675 overdraget til private som en fri hovedgaard. Det aller
meste af dens underliggende gods kom efterhaanden i selveieres
hænder. Men sigt- og sagefaldsrettighed saavel over hele Vang
præstegjeld som over 36 gaarde i Ringsaker tilligemed nogle
Hammers-penge og andre afgifter af det frasolgte gads har fulgt
hovedgaarden til ind i det nittende aarhundrede. Efterhaanden
er de blevne indløste, saaledes at kun «hamarskat» endnu svares
af de aller fleste oprindelig selvstændige gaarde i Vang herred.
I 1675 solgtes gaarden til Andreas Tomloo i Hamburg og
frue Anna v. de Wiele. 1716 flk assessor Grønbeck den for
23 000 rdlr. I de følgende tider har kancelliraad J. G. Wessel
eiet den indtil 1791; derefter krigskommissær C. M. Hetting, som
betalte den med 24 000 rdlr., hvortil han af den kongelige
kreditkasse flk store understøttelser. Fra aaret 1800 eiedes den af
sekretær F. Borchgrevink; han kjobte den ved auktion i
forgjæn-gerens opbudsbo for 14 350 rdlr. Flere gaarde blev nu frasolgte,
saaledes Furuberget, Gammelgaard (nu en del af Hol) og Viker
ødegaard. Ved auktionsskjode blev Storhammer 1831 overdraget
til generalmajor Meyer for 11 000 spd. Allerede næste aar solgte
han gaarden for 13 000 spd. til kammerherre, oberst Erik Anker.
Han boede der til i 1850, men havde i 1847 solgt gaarden til
proprietær Carl Krog for 23 000 spd. 1 1852 solgtes den til
engelskmanden J. L. Ricardo m. fl. for 36 000 spd. Disses
gaards-bestyrer, rar. Rammel, havde en tid indredet en del af
kirkeruinerne til svinesti, hvilket bragte bestyrelsen for foreningen til
fortidsmindesmærkers bevarelse til at gribe ind. I 1855 blev
gaarden overtaget af sir Samuel M. Peto m. fl. for 36 702 spd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
