Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STANGE HER HE I).
197
Langs Mjøsen og i den sydøstlige del er der nogle gaarde,
ellers er bebygningen sætre.
Geologi. Herredets nordlige del bestaar dels af alunskifer
tilhørende den siluriske etage 2, dels af lerskifere og kalkstene,
hvilke tildels er dækkede af lerholdig aur.
Sydlig for Stange kirke og Stange station afloses disse
bergarter af gneis ^g granit.
Elve. Herredet har afløb dels til Mjøsen og dels til
Glommen; de elv(i som har afløb til Mjøsen er: Svartelven,
Nøsle-bmkken, Ilebækken, Refsalbækken, Mosebækken og Vikselven og flere
bække (jfr. bind I, pag. 201 -202); Rasensjøernes vasdrag og Trøftenaa
eller Bergsjøelven, der gaar til Storsjøen i Nordre Odalen, har
tilløb fra Stange (jfr. bind I, pag. 195-196).
Der er fossefald i Vikselven ved gaarden Vik.
Indsjoer. Efter karterne findes 28 indsjøer, der helt eller
delvis ligger i Stange herred.
Mjøsen, der danner herredets vestgrændse, har i den
nordlige del, låve, langgrunde kyster fra grændsen af Vang lige ned til
Frangstøen i sydvest for Stange kirke. Herfra sydover, hvor de
siluriske bergarter afløses af gneis, er kysterne mere bjergfulde
og steile og sjøen tverdvb ved landet.
Mjøsen danner 2 større bugter, nemlig Aakersviken i nord og
Korsødegaardsviken i syd. Aakersviken har ringe dybde med
grunde og skjær, Korsødegaardsviken er temmelig dyb og seilbar
for alle slags fartøier; den er Mjøsens bedste havn.
Mindre bugter er der ved Soten eller Sotenodden, ved
Vetham-meren, ved Svartnesodden, Refsalviken, ved Havnesodden og
Trosvik-bugten.
I)e sædvanlige landingssteder paa herredets kyst er ved
Kors-ødegaarden, Gillund og Sveen, fra hvilke steder der gaar veie.
Lindcrndsjø, hvis sydvestlige ende ligger inden dette herred,
er 1.7 km. lang og mellem 200 og 400 m. bred.
Bergsjø paa nordøstsiden af Romsæterberget er 2.5 km.
lang, 0.5 km bred og meget dyb. Dens længderetning strækker
sig fra nordvest til sydøst, og den begrændses af temmelig steile
fjeldsider.
hyssjøen, hvoraf ca. halvparten tilhorer dette og halvparten
Eidsvold herred, er i det hele 2 km. lang og paa det bredeste
2 km. bred.
Granerudsjø ligger straks nordenfor sidstnævnte sjø og er 1
km. lang.
Spetalsjøerne ligger ved Romsæterbergets sydskraaning. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
