- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
198

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•198

HEDEMARKENS AMT.

ostre del, der er den største, er 1 km. lang og ca. 250 m. bred.

Nedre B asen sjø gjennemskjæres af grændsen mod Romedal og
er ca, 1.5 km. lang og ca. 250 m. bred.

Ottensjø, hvoraf ca. en tredjepart tilhører dette herred, ligger
paa grændsen mod Nordre Odalen. Den er i det hele 2.3 km.
lang og paa det bredeste 0.8 km. bred.

Em.’ H. o. h. i
Del af Mjøsen...... 74.7 121
Del af Søndre Rasensjø 0.1 243
Bergsjø......... 1.1 354
Del af Ottensjø...... 0.3 . 350
Spetalsjø........ 0.1
Granerudsjø....... 0.3
Del af Lyssjø....... 0.2 339
21 smaavande eller dele af saadanne 0.7
Samlet areal af ferskvand . 77.5

Det største fiske i herredet foregaar i Svartelven om vaaren,
fornemmelig efter sørenne eller mort.

Fiskene i Mjosen er for omtalte.

I smaasjøerne forekommer ørret og abbor.

I Ottestad og Stange sogn er jordsmonnet mest dyb
muldjord. I Tangen sogn er der mest sand og sandblandet ler.

I Ottestad sogn er undergrunden mest lerskifer med drag
af uren kalksten, i Stange sogn alunskifer med stinkkalk, i
Tangen sogn grundfjeldet samt granit og gneisgranit. Hist og her
over hele bygden findes nogle mindre myrer og myrdomper.

1 Stange er der saaledes stor forskjel paa jordbundens be
skaffenhed, eftersom undergrunden er forskjellig. I den sydlige
del er det gneis og granit, som er forherskende, og saa snart disse
bergarter optræder, afløses ager og eng af skogland.

Ingen del af herredet er særlig frostlændt, men i frostaar
er bækkedragene og myrlænde mest udsat.

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager.........24.8 km.2

Eng.........34.0 »

Ager og eng...............58.8 km."

Skog . ................170.0 »

Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr.......110.2 »

Sum 339.0 km.2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free