- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
199

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STANGE HEIiKED.

1 99

Udsæd og foldighed i 1900:

Udsæd pr. maal. Udsæd ialt. Foldighed.

Rug ... 28 1. 430 hl. 12 å 13

Byg ... 35 » 1 200 » 10

Blandkorn . 40 » 408 » 10

Havre . . 45 » 4 579 » 9 å 10

Erter ... 32 » 412 » 7

Poteter i . 400 » 11 347 » 7 h 8

• Nyland er saagodtsom ikke opryddet i senere tid.

Havedyrkningen er af nogen betydning.

Brugen af forbedrede maskiner og redskaber er bleven
almindeligere.

I herredet var der 31te december 1900 15
damptærskemaskiner.

Rodfrugtdyrkningen har tiltaget, og fjøsstellet er forbedret.

For grundforbedringer og drænering har forliden og
kostbar arbeidskraft været en stor hindring.

Herredsstyrelsen har anslaaet værdien a f 1 maal jord
til 5 0 1 00 kr. og omkostningerne ved rydningen a f
1 maal til 30—1 20 kr.

I)er er ingen større sammenhængende strækninger særskilt
egnede til dyrkning, men til de fleste gaarde hører noget
hjemme-skog og hjemmehavn, som for det meste kan henregnes til
dyrk-ningsland.

Matrikuleringskommissionen i 1860 anslog dette udyrkede
dyrkningsland til ca. 14 000 maal. En del heraf er nn
opdyrket, men størsteparten ligger fremdeles til skog og havn.

Det største udyrkede dyrkningsland, der tilhører en enkelt
gaard, er Nordvimarken, tilhorende gaarden Nordvi i Ottestad
sogn. Dette er 1 360 maal stort og benyttes som skogland og
er som saadant meget produktivt.

Hjemmehavnen er utilstrækkelig. Den er saaledes neppe
nok tilstrækkelig for en fjerdedel af besætningerne.

Fjeldbeiter og fjeldslaatter er der ikke. I)e, der fremdeles
benytter sæterbrug, sender sine besætninger til Valdres, Tryssil,
Aamot, Rendalen eller Stor-Elvedalen. Enkelte ligger ogsaa paa
sætre i Stange ålmenning.

Halv sommerstaldforing bliver almindeligere.

Husdyrhold samt fjærkræ i Stange herred:

1891. 1900.

Heste....... 995 1 110

Storfæ...... 4 700 4 726

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free