Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 HEDEMARKENS AMT.
1 herredet er der flere torvmyrer, hvorfra torv kan
hentes, men større torvdrift foregaar ikke.
De større mosemyrer nede i bygden er langs jernbanen:
Hernesmyrerne, Linnes- eller Fritsvoldsmyrerne, Disenmyren og
(Ijersøienmyrerne. Dernæst er der Spiksetmyren, Aulimyrerm og
Sla ast a il my rerne.
Dette er alle store moser, hvoraf det øvre lag egner sig til
torvstrø; derunder er der muligens lag med brændtorv.
Inde mellem aaserne ligger ogsaa myrer, som Holmtjernmyren
i herredets sydlige del, Endeløs- og Klormyrerne i herrdets nordlige
del, Stormyren i dets sydvestlige del.
I Sondre Odalen har været drevet Odalens jernværk. Dette
havde 3 gruber, som er Spetalsgruben i Vinger, hvis malm blev
opdaget 1738, Traut- eller Trøftgruben i Sand sogn i Nordre
Odalen, fire mil fra værket, og Hamsoyruben i Brandval, tre mil
fra værket.
Nær Spetalgruben nævnes flere gruber og skjærp, som
Gunnar skjærp, Myrgruben og Hjemgruben.
Storsjøen i Nordre Odalen har ogsaa givet myr- eller sjømalm
til Odalens jernværk; den blev brugt som et tjenligt middel til
at gjöre haard grubemalm mere flydende. Denne mvr- eller
sjømalm optages paa isen.
Odalens jernværk laa paa gaarden Valslads grund i Strøm
hovedsogn i Odalen omtrent 5 —6 km. fra Sander jernbanestation.
1 1708 blev værket optaget af foged .Johan Steenkuhl, der
boede paa Kjolset. Han opførte masovn, smedjer og forskjellige
bygninger for den store arbeidsstok. Drivkraft skaffedes ved opdæmning
af hoveddammen ved Fløten, Valsjødammen, Jæransjødammen,
Myrdammen og Elgsæterdammen, de to sidste ca. 3/i gamle mil
fra værket. Formedelst malmens vanartighed» var driften ikke
lønnende, hvorfor værket efter ca. 15 aars forløb nedlagdes.
I 1723 eiedes værket af kongen af Danmark med ’/h, fru
kancelliraad Collett med s/», Lars Hammer med 2/s, borgermændene
Borger Olsen og Jens Jacobsen udi Vaterland» med 1/» og Claus
Steenkuhl med ’/*; den sidste var en søn af den afdøde foged
Steenkuhl. Dette interessentskab eiede værket til 1739, men det laa
nu en tid øde, og værket tabte sine rettigheder.
I 1737 havde man omkring 1 mil fra værket opdaget
Speta-lens malmgruber med blød og god malm; kaptein Ulrik Rossing
fik istand et interessentskab, gjenoptog driften 1739 og flk
omfattende cirkumferencerettigheder under 16de september 1739,
stadfæstet 10de marts 1767:
Alle sagbrug i en omkreds af 4 mil skulde nedlægges og
skogene bruges alene til kul og ved til værkets drift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
