Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SONDHK ODALEN HERRED.
237
Alle inden cirkumferencen» liggende elve, stromme og fosser
skulde til værkets tjeneste være prioriteret.
Bønderne i distriktet skulde være forpligtede til imod rigtig
betaling at udfore kul- og vedkjoring til værket.
Cirkumferencen indbefattede Odalen, Vinger og Grue herreder
og nogle gaarde af Hof og Nes.
Driften var heller ikke nu lønnende, og Ulrik Kossing blev
omkring 1750 eneeier af værket; 30te juni 1704 solgtes det af
Kossings enke til brødrene^fflco^ og Irer Xeumann, der sysselsatte
! 00 mand og producerede 16 ä 1800 skippund stangjern, 6 å 800
skippund stobegods og l1 s million spiger.
Jacob Neumann solgte i 1770 sin halvdel af værket til Iver
H. Neumann, der fortsatte driften uforandret i nogle aar og
opførte de fleste af de endnu staaende husebygninger; paa
hovedbygningen ovei hovedindgangen er endnu udskaaret i træ nævnte
Neumanns initialer med aarstal:
I. H.
1 / b 7 ».
Denne bygning indeholder en større sal, der er udstyret med
vægmalerier.
Iver Neumann maatte tilsidst som en forarmet mand sælge
værket; det blev 1823 kjøbt af generalkonsul Grunning, der
forskjønnede stedet med en have og et lidet parkanlæg. Der støbtes
kakelovne og smededes spiger. Men driften nedlagdes i 1835.
Værket flk sit vand fra Vallsjøen og Gjørelsjøen, havde
omkring 1820 1 masovn, 2 stangjernshammere, 10 spigerhammere,
1 kniphammer og et skjæreværk samt desuden et møllebrug med
to par steno til behov for værket og dets arbeidere, videre en
vandsag og et lidet teglværk.
Værket fik sine malme fra de for nævnte gruber, men
smeltede efter l’. M. Bredsdorff («Tanker angaaende Norges
-Tern-Værker ) ogsaa myr- og sjømalm; kullet kom fra Strom, Vinger
og Grue præstegjelde. Fra værkets egne skoge, fem i tallet,
kom omtrent 1000 læster aarlig. Kristiania var værkets
udskibningssted, og transporten var lang.
Aar 1781 var værkets produktion 69 tons støbegods, 165
tons stangjern og 5.5 tons spiger.
Værdien af produktionen ansloges i 1818 til 14 925 spd.
Samme aar var malmforbruget 1 747 tønder og kulforbruget 4466
læster. Til smeltningen brugtes kalksten fra Nes paa Øvre
Romerike.
Værksarbeiderne var i 1819 tilsammen 61. Under værket
horte gaardene Valstad, Grimsland, Kjaberg og Oppi, hvilke gaarde
brugtes under ét af værkseierne.
Produktionen var i 1814—1818 forskjellig, fra 70 til 170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
