Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRANDVAL HERRED. 41
bygden mod rigsgrændsen (Finskogen); vistnok
kommet ind ved svensk indflydelse.
Barskjulet sidste led er skjul (skjol) i betydning af et lidet
skur.
Fensjøen og
Øieren Kaldet efter to sjøer af samme navn. Fensjøen
mulig af fen, blød myr. Øieren, to sjøer, den
søndre og nordre, har sit navn af, at der findes
flere øer i den søndre sjø.
Rotnelibraaten har navn efter elven Rotna, maaske dannet af
rotinn, raadden.
Oldfund:
Stenalder.......^ .... 4
Broncealder.........—
Ældre jernalder........- —
Yngre jernalder........2
Sum 6
Paa Nor er fundet en stenokse, paa Hunnen en flintøkse,
sleben ved eggen. Fra Kolsrud har man en stenhammer og
fra Stev/reien (ved Bergsæteren) en flintdolk med firkantet
haand-tag. Fra broncealder og ældre jernalder har man intet fund i
dette herred, og de to fund fra yngre jernalder er meget
ubetydelige. Det ene bestaar i en pilespids i universitetets
oldsagssam-ling, som opgives at være funden i Brandval sogn. Den tilhører
samlingens ældste stamme, og nærmere fundomstændigheder
kjendes ikke. Det andet fund bestaar af fragment af et tveegget
sværd og et økseblad, som blev fundet i et skred nede ved
Glommen paa gaarden Nordre Helgeneset.
Brandval hovedkirke, 160 m. o. h., er en korskirke af
tømmer med 400 siddepladse. Den er bygget efter bevilling af
29de august 1648, efter nedlæggelse af Berger og Fyrilundar kirker,
som fælles kirke for begge sogn. I matrikulen af 1667 er det
nuværende Brandval præstegjeld kun ét sogn, det fører navnet
<iudz Aasjuns anneks, hvilket vel er det navn, som er blevet tillagt
kirken ved dens indvielse. Brandval kirke blev hovedkirke i 1863,
da sognet blev eget præstegjeld, medens det før havde været
anneks til Grue.
Kirken er opført i det 17de aarhundrede af hr. Lauritz
Olufssøn, der var sognepræst til Grue 1631—90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
