Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 2
HEDEMARKENS AMT.
efter Faye, at da det i kongens nærværelse var afgjort, at en
kirke her skulde bygges, blev man uenig om stedet, men St. Olav
afgjorde sagen, idet han staaende ved den kilde, som endnu bærer
lians navn, afskjod en pil og erklærede, at der, livor den faldt
ned, skulde kirken bj^gges. Pilen faldt ned i en vaal», d. e. en
sammendynget hob af kviste og træstammer, og deraf fik kirken
sit navn. Den nævnes i biskop Eysteins «Jordebog» (den røde
bog) som dediceret til Maria. I 1686 aars indberetning er
kirken skildret som ret skrøbelig, vaabenhuset er helt nedblæst, og
svillerne behover at sammenbindes paa alle kirkens 4 hjørner.
Den var en stavkirke, til hvilken syge og doende pleiede at ofre
gaver, og blev først revet aar 1805. Fra den nye kirkes orna
meutkiste er en mangedobbelt viret jernspænding, som kaldes
«St. Olavs spænding», da den nemlig skal have siddet i hans
hests grime og være af ham efterladt til erindring; den er gaaet
over til universitetets oldsagsamliug. Nicolaysen anser den med
rette for den gamle kirkes dorring.
Legater. Sognepræst F. Sørensen skjænkede 9de december
1870 til skolekassen 200 spd.; renterne anvendes som hjælp til
beklædning af fattige skoleborn af Vaaler præstegjeld. Mere end
2 spd. tilstaaes i regelen ikke til et enkelt barn ad gangen.
Legatet er konfirmeret den 28de december 1878.
Hedvig Flåset skjænkede for 1870 uden nærmere bestemmelser
150 spd. til fattigvæsenet.
Hans Kanten gav før 1870 og uden nærmere bestemmelser
til fattigvæsenet 100 spd.; renterne af begge tages til indtægt
i fattigkassen.
Jernbaner er der nu ikke i Vaaler herred, men den
bevilgede bane til Elverum vil gaa gjennem herredet.
Hovedveie. 1. Hovedveien paa Glommens østside er en
flad, 5 m. bred, gammel grusvei med løs, sandig veibane; der
tindes kun nogle mindre bakker med stigninger paa indtil 1 : (i.
Af broer mærkes foruden 3 smaabroer Sormbroen paa grændsen
mod Elverum, der er en høi sprængværksbro i ét løb. Veiens længde
inden Vaaler er 17.5 km. Den gaar i ret linje over Haslemoen.
2. Hovedveien langs Glommens vestside er ligeledes en
temmelig flad, gammel grusvei med nogle bakker med stigninger paa
korte stykker af indtil l : 5. Kjørebredde er 5 m. Af broerne
er Mangnes bro — jernbjælkebro — den betydeligste, desuden
findes 4 kortere mastebroer. Veiens længde inden Vaaler herred er
18.9 km.
Den samlede længde af Vaaler herreds hovedveie er 36.4 km.
Andre rodelagte hovedveie. 1. Der gaar bygdevei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
