Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VAALER HERRED.
395
Gillerholtmoen forudsætter et navn Oildruholt, af gildra, fælder til
fangst af vildt.
Skaaraa Skorar, flertal af skor, afsats, skar.
Holtekjølen af kjçlr, kjøl, og enten holt eller mandsnavnet Holti.
Knutsmoen Denne gaard, ligesom 4 andre gaarde, skrives i
ældre matrikler Ranum, hvor første led kunde
være rani, snude, tryne, en udskydende fjeldfod.
Ullerud kunde være Ugluruö, der da maatte forudsætte et
elvenavn eller tilnavn Ugla.
Kullerud mulig oprindelig Kollaruö eller KolluruÖ, af
mandsnavnet Kolli eller kvindenavnet Kolla.
Ræverud maaske Refaruö, af dyrenavnet refr, ræv.
Silkoset ved elven Silkas udløb i Kynna. Elvenavnet maa
være dannet af sil, stilleflydende strækning i elv
eller bæk.
Oldfund: *
Stenalder............1
Broncealder...........0
Ældre jernalder..........0
Yngre — ..........0
Sum 1
Herredets eneste kjendte fund er gjort paa Østre Stræk’ og
tilhører den saakaldte arktiske stenalder. Det bestaar af en
spydspids af graa skifer med ujevnt siddende agnorer.
Vaaler hovedkirke, 158 m. o. h., er en korskirke af
tømmer, indviet i 1804, med 500 siddepladse. Sognet blev i
1848 adskilt fra Hof og anneks til Aasnes. 10de september 1853
blev det eget præstegjeld.
Bygningen af kirken paabegyndtes i 1800, og taarnet reistes
og kirken indviedes, som nævnt, i 1804.
Kirken stod tidligere paa gaarden Vaales grund, men ved
ombygningen flyttedes den, efter reskript af 27de januar 1804,
vel 1 km. længere nord og til kongeveien.
Den har ingen mærkelige kunstværker.
Den tidligere altertavle er ødelagt, og det gamle døbefad er
i universitetets oldsagsamling.
Våla kirkja var Vaaler hovedkirkes gamle navn. Den var af
træ. og viet til St. Maria. Kirken siges af sagnet opført af Olav
den hellige, der mod vaarsiden 1022 <för øster til Solør og
kristnede den bygd». Sin hest vandede kong Olav i den kilde nær
kirken, der hverken udtørres om sommeren eller fryser om
vinteren, og som man for tilskrev undergjørende kraft. Sagnet siger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
