Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 2
HEDEMARKENS AMT.
vest til Loiten og er bebygget langs Glommen og tildels tæt
bebygget.
I den nordligste del, nord for Yksna, naar Bjørnberget 505 m.
paa Aamot grændse og Nordhue 768 m. paa Løiten grændse.
Mellem Yksna og Terningaaen naar Lavaasen 516 m., og syd
for denne ligger Ormberget. Syd for Terningaaen, paa grændsen
mod Loiten, ligger Rødhaugen og i den sydøstligste del Skulberget,
Skrikmyrberget og Bvonkeberget. Alt dette er skogdækket land,
tildels med myr.
Strækningen mellem Glommen i vest og Ky li na
med Jul ussa i øst er den folkerigeste del af herredet, og
særlig er det den midtre del, som er dyrket og temmelig tæt
bebygget.
Der er flere store gaarde i hoveddalen, som er temmelig
flade, samt i nogle høiere liggende bygder paa begge sider af den
vei, som forer til Tryssil. I den nordlige del af den her
omhandlede strækning er der endel sætre, og i den sydlige del er sæter
bebygningen meget tæt.
I den nordlige del paa grændsen mod Aamot naar Okset
aasen 682 m., nordostlig for denne, ligeledes paa grændsen, ligger
Mellemaasen, 651 m., og Nubbene. Sydøstlig for disse høider ligger
den myrlændte strækning Syvtjernskjølen. Sydlig for Julussa
ligger Moberget, 593 m., Garbuaasen, 440 m., Bjørnaasen og
Gjefs-aasen. Vestligere, nærmere Glommen, ligger fra nord til syd
Trosvikberget, Stavaasbergene og Stavaasen, 347 m., og længer østlig
Hovinsberget. Sydlig for den midtre, tæt bebyggede del af Elverum
herred ligger vestlig for Kynna Galberget, 402 ni.. Løvberget.
Knatten og paa Vaaler grændse Hakaskallen, 561 m>, vestligere
ligger Løvaasen og Flotsberget, 562 ni., trigonometrisk punkt. Atter
vestligere folger Agaasen, 478 ni., og Revelberget, Flisknappen, det
trigonometriske punkt Stopberget og Brataasen, 326 ni., den sidste
ostlig for Blandtjernsmoen i herredets sydlige del.
S t r æ k u i n ge n mellem Kynna og Julussa i vest
og Ulvaaen i ost er mest bebygget i den midtre del, hvor
veien til Tryssil gaar.
Aller nordligst i denne strækning, paa grændsen mod Aamot
og Tryssil, naar Rognaasen 741 ru., vestlig for denne, paa
grændsen mod Aamot, naar Guhlaasen 793 m., sydligere følger
Løvaas-fjeld, Grasberget og sydvestlig for dette Gransjøliholen, 641 ni.
Sydlig for disse fjelde følger en vid strækning med
myrer, som Ulvaakjølen, Rødkjølen, Storkjolen og andre myrer
mellem Røta og Ulvaaen. Söndenfor disse myrer naar Ringsaasen
649 ru., vestlig for denne følger Løvhaugen, 548 ni., Knappen, 41 1 m.,
og Skjæraasen. Sydlig for Ringsaasen ligger Skarpberget, 610 m.,
og længer øst, vestlig for Ulvaaen Nupberget, 644 m.. Svartberget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
