Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELVERUM HERRED.
4o;j
590 m., og Ulvaasen, 655 m. Længer syd naar det trigonometriske
punkt Nøtberget 696 m. og Høgknøsen 714 m. I herredets
østlige del, nær grændsen mod Vaaler, ligger Gjetsjøberget, 569 m.,
Granaasen, 640 m., og Siljuberget, trigonometrisk punkt, 628 ni.
Længer mod nordvest ligger Kgnberget.
Strækningen mellem Ulvaaen og V e s 1 e f 1 i s a
har meget store myrer. Nordlig, paa grændsen mod Tryssil, ligger
rivsjøfjeldet, 805 m., saa følger Tjernmyren og sydlig for denne,
ligeledes paa grændsen, Halvorsberget, 764 m.; saa kommer store myrer
omkring Løvaasen, som Storlo/,jølen og Graslandkjølen. Sydlig naar
Skulberget, trigonometrisk punkt, 751 m.; østlig for dette ligger
Xæringhøgda. Sydlig for Ørbækkedalen naar Agnaasen 649 m.,
og i den sydlige del af strækningen mellem Ulvaaen og
Yesle-flisa er der svære myrer, som Juskjølen.
Strækningen ost for Vesleflisa er i Elverum herred ogsaa
ineget myrlændt. Her naar det trigonometriske punkt Flisberget
614 m.; nordligere, paa Tryssil grændse, ligger Haaberget, 638 m.,
Stggberget, 677 m. A åser i denne del af herredet er forøvrigt
Gamphaugen, 590 m., og Ormbrenna, 580 m.
Elverum store herred har i undergrunde n gneis i den
sydvestlige del, granit i den østlige og kvartssandstene i den
nordlige del, og saa er der meget myr og jøkelgrus. Det
dyrkbare land ligger paa aur og sandmoer.
Elvene i herredet er tidligere omtalt. De vasdrag, som har
sit nedslagsdistrikt i Elverum, er Osa, sjøen Osen og Julussa, bielve
til Rena (bind I, pag. 159, 158), Jømnaa (bind I, pag. 168),
Halaa, Ulvaa, Kynna, Flisa, bielve til Glommen (bind I, pag. 164,
172, 173, 176), Hølja, bielv til Tryssilelven (bind I, pag. 152) og
Svartbækken (bind I, pag. 174).
Glommen har i herredet temmelig jevnt løb med undtagelse
af stryket ved Inset- og Grundset-, Præste- og Skjefstadfosserne.
Mellem stryket ved Inset og Grundsetfos er den farbar med
baad. En i 1858 planlagt kanalisering af vasdraget til
Koppang-sund i Stor-Elvedalen kom ikke til udførelse.
LTnder flommene i 1827 og 1828 opstod elvebrud i den 2.5
å 3 m. høie elvebred ovenfor Inset og i 1851 tillige ved
gaardene Rustad og Økset, og forskjellige forbygningsarbeider
blev udførte.
Bro er der ved Elverum jernbanestation og ved Ljømo.
Paa en stenstøtte i Grindalssund er flere flommærker
ind-hugne.
Særlig udsat for oversvømmelse under flom er halvøen vest
for skydsskiftet Houm, hvor i 1850 de fleste huse stod under vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
